- MIDAS -
Som 24-årig debuterede den norske forfatter Maria Parr med børnebogen »Vaffelhjerte«, fik strålende anmeldelser, blev nomineret til den norske litteraturpris Brageprisen og oversat til seks sprog. Maria Parr er 30 år.

Som 24-årig debuterede den norske forfatter Maria Parr med børnebogen »Vaffelhjerte«, fik strålende anmeldelser, blev nomineret til den norske litteraturpris Brageprisen og oversat til seks sprog. Maria Parr er 30 år. (Foto: Siri Juell Rasmussen)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

En ny Astrid Lindgren

Børnelitteratur

Når livets tilskikkelser bliver for tunge, bringer den norske børnebogsforfatter Maria Parr musikken ind som et forløsende element.

Anette Jensen (red@fla.de)

lør, 29. okt 2011, 18:00

FLENSBORG. De nordiske lande er godt med, hvad angår litteratur for børn og unge. Og når det gælder børnebogs­forfattere i verdensklasse er især Sverige og Finland godt repræsenterede. Astrid Lindgrens bøger er udødelige og oversat til alverdens sprog, og Tove Janssons bøger om Mumitroldene har næsten samme udbredelse.

Nu er Norge på vej til at gøre de to andre lande kunsten efter. Den nye stjerne i norsk børnebogslitteratur hedder Maria Parr. Hun fik sit store gennembrud i 2009 med »Tonje Glimmerdal«.

Har man som barn elsket Bulderby-bøgerne, serien om Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg, så er der nu godt nyt, for bogen om Tonje Glimmerdal spiller på de samme strenge. Den unge 30-årige norske forfatter har potentiale som en Astrid Lindgren. Hun har et stort vingefang og spiller på hele følelsesregisteret. Her er plads til både latter og gråd, venskab, fjendskab, vildskab og musik og også til de store spørgsmål om liv, død, smerte og glæde. Alt sammen set gennem den tiårige Tonje Glimmerdals øjne, men fortalt sådan at man som voksen bliver aldeles grebet og bevæget som af en god roman.

Stemning a la Bulderby

Tonjes verden er Glimmerdalen, en norsk fjeldbygd af i dag. Tonje lever i en moderne verden, bruger cykelhjelm og de voksne mobiltelefoner, men stemningen er helt a la Bulderby. De voksne borgere i Glimmerdalen er af en sådan støbning, at der er tid og plads til børnene, måske lige undtaget ejeren af campingpladsen, for han kan slet ikke fordrage børn. Især ikke børn som Tonje. Hun har nemlig lighedstræk med Pippi Langstrømpe - et ildrødt hår som en ladeport i aftensolen, som Tonjes bedstemor poetisk har formuleret det. Og denne rødhårede krudtugle udfordrer konstant sin omverden.

Tonjes bedste ven er fjeldbonden Gunnvald, han har et kæmpe strithår og er omkring de 70, men det spiller ingen rolle, for Tonje elsker Gunnvald så højt, at »det knager i hjertet«, og da han på et tidspunkt kommer på sygehuset, savner hun ham, så hun får ondt i maven. Om vinteren konstruerer han de mest fantastiske kælke til Tonje, som kan føre hende med lynets hast fra den ene ende af bygden til den anden. Og så kan han tilberede en elggryde, så guderne må sig forbarme. I det hele taget er Gunnvald af en helt særlig støbning. I en vinterferie åbner han sit hjem for en familie, som er blevet smidt ud fra campingpladsen, hvis ejer ikke tåler livlige børn. Men det gør Gunnvald, han har hjerterum og plads til hele familien med mor og tre børn, og han kan tillige spille violin som en drøm, faktisk har han været medlem af et symfoniorkester, før han blev fjeldbonde.

Gemmer på en hemmelighed

Men Gunnvald, som er afhængig af snustobak, har også sine mørke dage. Han gemmer på en hemmelighed, som sætter venskabet med Tonje på en alvorlig prøve, og det er her bogens dybereliggende lag kommer ind. For Gunnvalds hemmelighed rummer megen smerte og elendighed. Han har en datter, som han ikke har set, siden hun var barn, og at det er kommet så vidt, har Gunnvald også en lille andel i, som imidlertid ikke skal røbes her.

Blot skal det understreges, at netop sådanne familieforhold er en vigtig del af romanens verden, som nok sine steder har Bulderby-stemninger. Men nutidens kringlede familiemønstre afspejles også i denne børnebog, og det er netop det, som gør den så vedkommende og genial.

Tonjes egne familieforhold er også en anelse specielle. Tonjes mor er klimaforsker i Grønland, hun er dybt savnet af sin datter, og kontakten foregår pr. e-mail. Tonje bor med sin far, den stilfærdige bonde, som repræsenterer stabiliteten for Tonje. Sammen med ham får hun indsigt i en mangfoldig dyreverden, bl.a. er læseren flere nætter med til læmning i vintermørket. Moderen kommer dog hjem med jævne mellemrum, så familieidyllen genoprettes, noget skilsmissebarn er Tonje ikke.

Kristendom spiller en rolle

At forfatteren når ud over et gennemsnitsniveau for børnelitteratur, skyldes ikke bare hendes fortælletalent, men også evnen til at gå et spadestik dybere end jævnaldrende forfatterkolleger. Når livets tilskikkelser bliver for tunge, kommer musikken ind som et forløsende element, og til slut i bogen sker dette tilmed i en kirke.

Det er tillige et usædvanligt træk for en ung forfatter, at kristendommen spiller en rolle. Tonje taler med Vorherre i ny og næ, og hun bebrejder Gunnvald, som er hendes gudfar, at han ikke tager hende med i kirke. Til gengæld mener Tonje, at Gud havde en god dag, da han skabte hendes tvillingefastre, som er to uregerlige kvinder, som Tonje elsker højt. Hør bare her:

»I dag vil jeg skabe en overraskelse, sagde Gud, og så begyndte han at lave en af fastrene. Han gjorde hende radmager og fregnet og bestemte, at hun skulle være en, der krøllede sig sammen som en harmonika, når hun lo. Bagefter puttede han en frygtelig masse lyd ind i hende. Han havde aldrig før puttet så meget lyd ind i en faster, plejer Tonje at tænke &. Da han var færdig, gik han et skridt tilbage og så på fasteren. Han havde aldrig set noget lignende. Han var så tilfreds, at han bestemte sig for at lave en til. Og da dagen var omme, havde Gud skabt to fastre, der så helt ens ud. Som prikken over i et tog han en ekstra håndfuld fregner og dryssede dem over det hele, især på knæene. Fregner på knæene er det smukkeste jeg ved, sagde Gud«.

En perle

Som den perle af en bog Tonje Glimmerdal er, er den gennemillustreret, og tegneren Åshild Irgens har tegnet minutiøst oversigtskort over hele Glimmerdalen på bogens allerførste og allersidste sider, sådan at man som læser hele tiden er velorienteret om, hvor handlingen foregår. Det er ikke uvæsentligt, for der er fart over feltet i Tonjes Glimmerdal.

Med denne fine bog er der godt nyt for læseglade børn, forældre, bedsteforældre eller bare alle barnlige sjæle, som elsker højtlæsning. Køb Tonje Glimmerdal til børnebørnene eller til højtlæsning i familien. Bogen er en oplagt gaveidé og burde ligge under mangfoldige juletræer i år.

Og så må man håbe, at forfatteren har flere bøger i støbeskeen til os om Glimmerdalens rødhårede krudtugle.

Maria Parrs cv

Maria Parr (født 1981) debuterede 2005 med børnebogen »Vaffelhjerte«, men fik sit internationale gennembrud med »Tonje Glimmerdal« 2009.

Bøgerne er solgt i 150.000 eksemplarer og oversat til tolv sprog, blandt andet russisk og kinesisk. Forfatteren fik Brageprisen i 2009 og Kritikerprisen 2010 samt Die Zeits prestigefulde pris LUCHS for bedste børnebog i Tyskland 2010.