- MIDAS -
Da de muslimske oprørere red hen over Nordindien, ødelagde de al den hinduistiske kunst, de kunne komme i nærheden af. Men disse flotte værker i Khajuraho undgik hærværket.

Da de muslimske oprørere red hen over Nordindien, ødelagde de al den hinduistiske kunst, de kunne komme i nærheden af. Men disse flotte værker i Khajuraho undgik hærværket. (Foto: Hans Christian Davidsen)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

Templer fyldt med livsglæde

Kulturhistorie

Damerne holder sig for øjnene på tempelvæggene i Khajuraho i det nordlige Indien, for det er ikke småting, de bliver udsat for. Det 1000 år gamle tempel er med på verdensarvlisten og trækker nysgerrige rejsende langt ud på de tørre sletter.

Hans Chr. Davidsen (hcd@fla.de)

fre, 22. apr 2011, 20:15

MADHYA PRADESH. Forleden kom den rare danske tv-figur »Bubber« slemt i vælten, da han i et program på TV2 satte fokus på den særegne lyst, det er at have sex med dyr. TV 2 fik en strøm af klager fra seerne, der anklagede kanalen for at jagte sensationer og »gøre det til en normalitet, at nogen mennesker har denne syge interesse«.

Vi kan måske relativere den lokale ståhej i Danmark med et kig på et tempel i det nordlige Indien. Templet har høj kulturhistorisk status. Det er kommet med på den verdensarvliste, som FN s organisation for uddannelse, videnskab og kultur, Unesco, har udarbejdet.

Khajuraho ligger langt ude på de tørre sletter i den indiske delstat Madhya Pradesh, godt 600 kilometer sydøst for hovedstaden Delhi. For 1000 år siden var den lille by et valfartssteds under Chandela Rajput-dynastiet. I dag et roligt sted med kun lidt over 6000 indbyggere, der i det folkerige Indien er et hul i jorden. Et søvnigt sted, der med ét vågner op, når der kommer en bus med turister og deres pengepunge forbi.

Khajuraho-templets ydervægge er smykket med scener, der er så slemme, at flere kvindelige tilskuere tager hænderne for øjnene. For at skåne de kulturhistorisk interesserede læsere sorteres her i teksten de værste scener fra. Her har de gamle indere virkelig udfoldet sig. »Dekorationerne er ganske enestående«, som man kan læse i en guidebog til stedet. I den førnævnte »Bubber-afdeling« findes blandt andet en scene med to mænd, der tager sig lidt for kærligt af en hest. Den ene mand forfra, den anden mand bagfra.

Hvad den dybere mening har været med denne lille skulptur i tempelmuren har diverse opslagsværker om stedet ikke kunnet give noget fyldestgørende svar på. Under alle omstændigheder viser de små skulpturer, der løber i lange friser på templets ydervægge, at inderne tidligere har haft et meget afslappet forhold til afbildning af sex-scener og nøgne kroppe.

Frugtbarhed

Frugtbarheden illustreres blandt andet gennem kvindernes endog ganske fyldige bryster, og iderigdommen bevæger sig langt ud over den almindelige missionærstilling. Et sted ser man for eksempel en herre, der står på hovedet, mens kvinden over ham holdes op af to i øvrigt velskabte kvinder, hvis skridt berøres af manden, der står på hovedet.

Et andet sted boltrer en kvinde sig med to mænd, mens en anden kvinde sætter sine hænder for øjnene. Også skal vi ellers nok spare - eller snyde - læserne for flere detaljer.

Blandt alle de mange smukke templer, der i Indien er med imponerende udskæringer og små skulpturer, trækker Khajuraho mange nysgerrige rejsende, og de ville lyve, hvis de sagde, at det ikke var de stærkt erotiske scener, der havde fået dem til at tage den store omvej til dette temmelig gudsforladte sted i det store land.

Khajuraho var en af hovedstæderne for kongerne i Chandela-dynastiet, der fra det 9. til det 11. århundrede udviklede et stort rige i Nordindien. På sit højdepunkt strakte riget sig over det område, der i dag udgør provinsen Madhya Pradesh - et areal, der er lige stort som Tyskland, hvis man trækker Slesvig-Holsten fra.

Var nødt til at flytte

Khajuraho-templet strakte sig over et 21 kvadratkilometer stort område og havde, mens stedet var på sit højeste, 85 templer opført af forskellige herskere fra omkring 950 til år 1050. I den anden halvdel af det 11. århundrede kom Chandela-dynastiet ind i en turbulent periode med forfald, og kongeriget var nødt til at flytte hovedstaden til et højdedrag, der ydede bedre beskyttelse mod fjender udefra.

Kharjuraho-templet forstatte dog med at have en stor religiøs betydning frem til det 14. århundrede, men herefter blev byen og tempelbygningerne forladt og gik i forfald. Set med kunst- og religionshistoriske briller var det et held, at byen lå så afsides.

Opdaget af en britisk officer

Da de muslimske erobrere red hen over Nordindien, ødelagde de alle de hinduistiske og buddhistiske bygningsværker, de kom i nærheden af, men Khajuraho nåede de aldrig at opdage. Først i 1838 blev templet genopdaget af en britisk officer, der i den grad blev udfordret på alle sin britiske puritanisme.

Af de oprindeligt 85 tempelbygninger er 20 stadig velbevarede. Tempel-komplekset er opført i sandsten og er dekoreret med smukke figurer indenfor som udenfor. Motiverne er hovedsageligt seksuelt og erotisk, og det smukkeste af alle templer, Kandariya Mahadeva, er 31 meter højt med udsmykninger i absolut verdensklasse.

Det mest erotiske af tempelbygningerne kaldes populært for »Kamasutra-templet« opkaldt efter den berømte indiske lærebog om elskovs­kunst. Denne bog beretter om omfavnelse og kys, neglemærker og kærlighedsbid og detaljerede beskrivelser af samlejestillinger, frieri og ægteskab, forførelsens kunst og de dengang højt ansete prostituerede. Eksperter mener derimod, at de erotiske scener illlustrerer de virile og magtfulde herskere i Chandela Rajput-dynastiet. Templets mure er ikke blot fyldt med erotik, men med livsglæde generelt, og hensigten med al denne livsglæde skal have været at tage den værste vrede fra de onde magter. Ondskaben skulle så at sige blødgøres med det gode. Her er milde kvinder, der vasker deres hår, danser, spiller spil eller putter make-up i ansigtet. Her spilles også musik, og der nydes overdådige måltider.

Sikke et stort arbejde det har været at forme det i sten. Man kan ikke andet end at være imponeret.