- MIDAS -
Robert (Frank Thiel) nægter at erkende, at han ikke længere er en del af Charlottes (Pernille Albæk Andersen) liv, og han flytter ned i kælderen. Dramatikkens fokus på en ægteskabelig gyngende grund symboliseres af en hævet scene, der kan hælde i alle grader.

Robert (Frank Thiel) nægter at erkende, at han ikke længere er en del af Charlottes (Pernille Albæk Andersen) liv, og han flytter ned i kælderen. Dramatikkens fokus på en ægteskabelig gyngende grund symboliseres af en hævet scene, der kan hælde i alle grader. (Foto: Per Morten Abrahamsen)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

Generation fucked up
skåret ud i pap

Anmeldelse

Lever du i et alt for normalt måske endda kedeligt ægteskab? Så er forestillingen »Hundesvømning« en ting, der vil få dig til at sætte pris på det. Forbavsende få så dog stykket, da det var i Flensborg.

Hans Chr. Davidsen (hcd@fla.de)

man, 07. mar 2011, 22:15

FLENSBORG. Når hunde svømmer, ser det ud som om, de kæmper for at holde hovedet oven vande. Man spørger altid sig selv, hvorfor de har forvildet sig ud på det dybe vand, når deres rette element er landjord og fast grund under poterne.

I weekenden var Folketeatret på besøg i Flensborg med forestillingen »Hunde­svømning« skrevet af den schweiziske dramatiker Reto Finger.

Der var forbavsende få i teatret. Jeg erindrer ikke at have set så få til dansk gæstespil i Flensborg Teater. Havde de mon lugtet lunten, dem der blev væk?

Noget af det mest velanbragte i dette nogle gange lidt fortænkte stykke teater var Sjostakovitjs moderne stykke musik »Waltz« - samt en scenografi, der gynger som de mennesker, den kærlighed og det moderne ægteskab, som her portrætteres.

Men ellers går der lidt for meget metateater i forestillingen, der lanceres som »en komedie«. Guderne må vide hvorfor.

»Hundesvømning« begynder som skuespillere, der er til læseprøve, men teatret tager over, og derefter en i perioder moraliserende historie om parforholdets trængsler.

På gyngende grund

- Jeg går fra dig, siger Charlotte (Pernille Albæk Andersen) til sin mand Robert (Frank Thiel). Og man tror ham, når han siger, at det er dårlig timing. Parret er netop kommet hjem fra en ferie til Sydfrankrig.

Men han flytter ned i kælderen under den scenografi, der symboliserer institutionen ægteskab på gyngende grund. En stuedekoration vipper i alle retninger. Snart hæves den, snart sænkes den. Tallerkner og bestik vælter ud fra køkkenet, mens dramatikeren Reto Finger ser sit snit til at fyre nogle af de bedre replikker af.

Det går nogenlunde i stykkets første del, hvor Charlotte er den rastløse, der vil noget andet og noget mere, mens Robert bare nyder at sidde og klæbe billeder ind i feriealbummet.

Porno-fyr

Sofie Stougaard er hendes veninde, der fremstår som en rigtig repræsentant for generation fucked up. Dem, der er født i de glade 60ere eller kort efter. Generationen, der ved, hvad de ikke vil, men sjældent, hvad de vil.

Og så er der Charlottes nye elskere, en porno-agtig fyr med svenskerhår spillet af Paw Henriksen og figuren Johann (Claes Bang), som man ikke rigtig ved, hvad man skal mene om.

Men, men... i anden del går gassen af ballonen. Det er altså en lille smule skuffejern, for der blev altså spillet op til lidt mere fra forfatterens side. Skuespillerne gør deres til at redde al den service, der vælter ud af skabene, men, men, den forsmåede ægtemand, der står nede i kælderen og skråler op, skæres ud i pap med en masse, masse ord.

Åh ja, parforholdets eller ægteskabets kvaler. Man kan nærmest gå hjem og være lykkelig, hvis man skulle være så heldig at leve i et røvkedeligt ægteskab.

(Folketeatret: Hundesvømning - af Reto Finger. Scenografi: Nicolaj Spangaa. Instruktion: Anders Lundorph. Opført i Flensborg Teater, lørdag aften. Arrangør: Sydslesvigsk Forening.)