- MIDAS -
Yevgenia Korolov, Manuel Jadue og Michael Kientzle i Ad de Bonts »Haram« om tre unge marokkanere, der anerkender værdierne og frihederne i det vestlige samfund. Problemet er, at baglandet i deres egen kultur ikke gør det.

Yevgenia Korolov, Manuel Jadue og Michael Kientzle i Ad de Bonts »Haram« om tre unge marokkanere, der anerkender værdierne og frihederne i det vestlige samfund. Problemet er, at baglandet i deres egen kultur ikke gør det. (Foto: Henrik Matzen)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

Ingen plads til gråtoner

Anmeldelse

Hvordan står det selv til med tolerancen i de andre kulturer? Hvordan kan det gå de familier, der kommer fra en anden kultur, og forsøger at integrere sig i en ny? Se »Haram« på Landestheater. Det betaler sig.

Hans Chr. Davidsen (hcd@fla.de)

man, 21. feb 2011, 20:15

RENDSBORG. Det arabiske ord »haram« kan vanskeligt oversættes direkte. I islamisk forstand refererer det til alt, hvad der er forbudt eller syndigt. Den hollandske dramatiker Ad de Bont har skrevet et teaterstykke om en marokkansk familie, der på overfladen synes velintegreret i det hollandske samfund.

Under en ferie i hjemlandet Marokko beslutter faren dog - måske spontant - at de tre teenagebørn skal blive i Marokko. Alt er godt i Holland, jobmulighederne, uddannelserne og det sociale system, men der er for mange friheder, og de dobbelt-kulturelle anden generations indvandrere mangler respekt for autoriteterne. Mener faren, der ikke handler rationelt, men emotionelt påvirket af sin baggrund og sin familie i Marokko.

Børnene vender sig stærkt imod farens beslutning, sætter sig op imod familiens kontrol og tager flugten.

Meget på kort tid

De Bont har en evne til at sige meget på kort tid og med enkle midler. Og Landestheater fortsætter linjen med Eckhard Reschats scenografi: En landevej, der i baggrunden har den samme stejle kurve som en skaterbane og forsvinder i noget, der ligner en uoverstigelig bjergkæde. Som det lykkes de unge marokkanere at forcere.

I andre opsætninger har scenograferne blot brugt tre stole - et lidt for letfordøjeligt symbol på at skulle sætte sig mellem to stole. Landestheaters løsning er bedre.

Unge skuespillere

Tre af teatrets unge skue­spillere spiller de tre søskende Houari, Aziza og Saïd - det er i nævnte rækkefølge Manuel Jadue, Yevgenia Korolov og Michael Kientzle. Fortællingen er ikke kronologisk, har rolleskift mellem mor, far, onkel og børn og varierer mellem dialoger og fortællerstemmer i nutid og flashbacks. Ofte sker det på flere planer med umærkelige skift, der er med til at give de fem kvarter en stærk energi.

De tre skuespillere gør det alle stærkt i den skrællede scenografi, der netop lader skuespillet komme til sin ret og fortælle den historie, der skal fortælles. Og den er ikke sort-hvid. Faren, der kan synes reaktionær, er selv fanget mellem to verdener i sine restriktive forbud over for den yngre generation. Der er forventningerne derhjemme at leve op til - forventningerne fra familien, som ikke har kendskab til den anden verden, den marokkansk-hollandske familie lever i.

Det er dog ikke blot børnene, der bliver ramt af kultursammenstødet, som altså her ikke beskrives som afvisningen fra den vestlige kultur, men afvisningen fra deres hjemlige kultur - også moren, kvinden, fanges i den mandsstyrede verden.

Lykkelig slutning

De tre børn bliver de stille helte, der kan agere i begge kulturer - og så dog alligevel ikke, fordi der findes reaktionære kræfter i monokulturerne, der ikke kan acceptere gråtonerne. Og hvordan skulle disse reaktionære kræfter også kunne se gråt, når de ikke kender andet end sort og hvidt hjemmefra?

Forestillingen styrer mod tragedien. Hvad mon der bliver af den yngste i søskendeflokken, underfundigt spillet af Michael Kientzle. Og her skal man ikke læse videre, hvis man selv (forhåbentlig) har fået lyst til at se forestillingen og vente på overraskelsen de sidste to minutter.

Tragedien udebliver. Vi skal tro, han bliver fundamentalist, terrorist og det, der er værre. Hvad han slet ikke gør. Det bliver operaen »lieto fine«, der får os til at gå fra teatret uden sortsyn, men forhåbentlig klogere.

Schleswig-Holsteinisches Landestheater: Haram - af Ad de Bont. Instruktion: Andreas Kloos. Premiere på Rendsborg Teater i lørdags. Vises igen på Rendsborg Teater den 19. marts og 8. maj, på Slesvig Teater den 1. marts og på Flensborg Teater den 3. og 12. marts, 2., 5. og 6. april.