- MIDAS -
Fire søskende som modstandsfolk. Elsebeth, Bente, Jørgen og Flemming Kieler blev alle taget til fange af Gestapo.

Fire søskende som modstandsfolk. Elsebeth, Bente, Jørgen og Flemming Kieler blev alle taget til fange af Gestapo. (Foto: FlA)

Derfor gjorde de det

Anmeldelse

Jørgen Kielers personlige erindringer fra besættelsestiden er væsentlige i en historisk belysning. »Hvorfor gjorde I det?« lyder den danske titel. Nu er der kommet en noget kortere udgave på tysk.

Hans Chr. Davidsen (hcd@fla.de)

fre, 28. jan 2011, 22:15

HANNOVER. »Hvorfor gjorde I det?«

Det er den appetitvækkende titel på modstandsmanden Jørgen Kielers erindringer, der udkom på forlaget Gyldendal i 2001.

Nu foreligger erindringerne på tysk med titlen »Dänischer Widerstand gegen den Nationalsozialismus«.

Når man sammenligner med den danske titel, så signalerer den tyske titel næsten til læseren: »Du skal kun læse denne bog, hvis du er absolut interesseret«.

Og det er synd. For i bogen forklarer Holger Danske-sabotøren Jørgen Kieler, hvorfor modstandskampen var en etisk nødvendighed under den tyske besættelse af Danmark 1940-45. Det var historikeren Jørgen Hæstrup, der efter krigen stillede Jørgen Kieler spørgsmålet - et spørgsmål, der efter 2000 fik ekstra relevans i den offentlige debat - en debat som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) satte i gang på et noget billigt grundlag. Men som dog havde den positive effekt, at det afstedkom en debat, hvor faghistorikere var nødt til at blande sig.

Og bogen er også interessant som et svar til besættelsesforskerne, der konstant har gjort forsøg på at indkredse begreber som passiv og aktiv modstand og heraf, hvornår modstandskampen i Danmark egentlig begyndte.

En mangel

Det burde være obligatorisk, at der i enhver oversat bog i omslaget bliver nævnt, hvad originaltitlen er. Men her er de tyske læsere på herrens mark med denne bog. Jeg måtte for en sikkerheds skyld hive mit danske eksemplar frem for at sikre mig, at det var »Hvorfor gjorde I det?«, der her var tale om.

Den tyske udgave er nemlig en oversættelse fra den forkortede engelske udgave. For de danskkyndige læsere, der gerne vil helt i dybden, er den danske udgave derfor at foretrække - og her er ikke et ord for meget.

En forsoning

Men for Jørgen Kieler har den tyske udgivelse en særlig betydning. For ham er det den endegyldige forsoning med landet - og samtidig også en stor anerkendelse af de få, men modige tyskere, der kæmpede mod naziregimet. Deriblandt modstandsgruppen »Die weiße Rose«, Jørgen Kieler opholdt sig i 1937-38 i udlandet, blandt andet i München, den samme by, hvorfra »Die weiße Rose« senere skulle operere med de to søskende Scholl i spidsen. Under sin studietid i Tyskland oplevede Kieler personligt Hitler tale og blev grebet af afsky. Og blev klar over, at kampen mod nazismen kun kunne vindes internationalt.

»Vi kæmpede for den samme sag«, skriver Kieler om »Die weiße Rose«.

Hjemmetyskerne farlige

I foråret 1943 startede han i København sammen med sine søskende et trykkeri, der kopierede det illegale blad »Frit Danmark«. I efteråret 1943 var han med til redningen af de danske jøder over Øresund til Sverige. Og samme efterår var han medstifter af sabotagegruppen Holger Danske II og gik herefter mere direkte ind i sabotagen, blandt andet ved at sprænge Varde Staalværk i luften.

I Aabenraa gik det galt. Og som Jørgen Kieler konstaterer: »Hjemmetyskerne var en alvorlig sikkerhedsrisiko for modstandsbevægelsen. Gang på gang viste de større loyalitet over for Hitler end over for Danmark og demokratiet«. (det sidste ord »demokratiet« er værd at bide mærke i i den sammenhæng).

Efter to sabotageaktioner mod de to værnemagerfabrikker Callesen og Hamag i Aabenraa blev Kieler taget til fange af tyskerne og sat i Vestre Fængsel i København. Efter at være blevet forhørt af Gestapo, blev han i 1944 dømt til døden, men straffen blev senere ændret. Han blev via Frøslev sendt i koncentrationslejr i Porta Westfalica i Nordrhein-Westfalen, og her sad han indtil foråret 1945, hvor han kom tilbage til Danmark med de hvide busser.

Højdepunktet

Skildringerne af hele dette forløb er for læseren højdepunktet i bogen, og selvfølgelig også fordi man oplever spændingen meget intenst. Hele besættelsestiden kommer lige pludselig uhyggelig tæt på.

Og hvorfor gjorde han - og de andre - det så?

Gradvist så han, hvordan den danske regering gav efter i forhold til tyskerne. Grundloven blev tilsidesat, der var pressecensur, og der var industrielt samarbejde. Men det, han og andre borgerlige modstandsfolk især var bange for, var, at Danmark skulle blive placeret som en af Tysklands allierede efter krigen.

Samtidig opponerede de unge også mod den løgn, de mente, de blev udsat for fra samarbejdspolitikernes side. Den danske regering førte en politik, der i sin logiske konsekvens førte til en kapitulation, samtidig med, at den havde forsikret befolkningen om, at det aldrig ville ske.

Jørgen Kieler og hans fæller saboterede, fordi enhver eksport eller politisk støtte var en støtte til Hitlers krigsmaskine. Og var samtidig pinligt bevidste om, at der var store problemer i at indgå et samarbejde med kommunisterne.

Med ordet »demokrati« mente modstandsfolkene i Holger Danske og kommunisterne noget vidt forskelligt. Omvendt afviser han, at mistilliden til kommunisterne skulle kunne retfærdiggøre et samarbejde mellem danske og tyske myndigheder.

Og Jørgen Kieler har en væsentlig pointe, når han konstaterer, at forfølgelsen af de danske kommunister fik en utilsigtet konsekvens: Det efter hans mening nødvendige moralske og politisk opgør med Danmarks Kommunistiske Parti. Det druknede nemlig helt i den mistillid, befolkningen havde fået til politikerne. Og på den måde kunne der opstå en tværpolitisk og effektiv modstandsbevægelse.

Biografi på flere planer

Jørgen Kieler anerkender, at mennesker, der er født efter besættelsen, kan bidrage med andre perspektiver og tolkningsmåder. Men han åbner også for en kritik af flere faghistorikeres konklusioner. Han afviser for eksempel, at den danske befolknings holdning til modstand skulle være lig med opportunisme og en reaktion på den militære udvikling ude i Europa.

Jørgen Kieler har en masse at fortælle. Der er vægt bag ordene, og så kan han også en masse med ordene. Bogen er både en selvbiografi, en kollektiv biografi og en historisk skildring.

Den tyske udgave er i øvrigt forsynet med et efterskrift af lektor i moderne tysk historie Therkel Stræde, der også har oversat teksten fra dansk til tysk.

(Jørgen Kieler: Dänischer Widerstand gegen den Nationalsozialismus. 367 sider, 29.80 euro (Offizin Verlag, Hannover).)