- MIDAS -
Beate Uhse startede livet som Beate Köstlin som datter af en østpreussisk godsejer - men endte i Lyksborg efter mange mellemstationer rundt om i verden.

Beate Uhse startede livet som Beate Köstlin som datter af en østpreussisk godsejer - men endte i Lyksborg efter mange mellemstationer rundt om i verden. (Foto: Wulf Pfeiffer, dpa)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

Personer og personager

Anmeldelse

Lyksborg har frembragt mange store personligheder - og mange er søgt hertil. Nu er der kommet et leksikon med alle de lyksborgere, der har gjort sig fortjent til at komme i den blå bog.

Hans Chr. Davidsen (hcd@fla.de)

man, 06. dec 2010, 09:45

LYKSBORG. 98 procent af alle oplyste tyskere kender Beate Uhses navn, står der at læse i bogen »Glücksburger Biografien«. Det er forfatteren Berthold Hamer, der fremsætter denne påstand uden kildeangivelse. Men mon ikke han har ret?

Sex-dronningen (eller »Versandhausbesitzerin«, som hun kaldes i bogen på det nydelige sprog, som tysk kan være) er en af de 203 nulevende eller afdøde lyksborgere, der er helliget en artikel i leksikonnet. Lyksborger blev hun dog først i 1979, da hun i bydelen Schausende byggede et hus med udsigt over Flensborg Fjord. Hun kom oprindelig fra godset Wargenau i Østpreussen, men hendes personlighed og gå-på-mod førte hende vidt omkring i verden.

Beate Uhse er i Berthold Hamers leksikon i fint selskab med kongelige, hertuger og notabiliteter som den tidligere ministerpræsident i Slesvig-Holsten, Kay-Uwe von Hassel (1913-1997), der gjorde politisk lynkarriere og endte i Konrad Adenauers regering og kronede det hele med titlen som forbundsdagspræsident.

Jo, selv om Lyksborg ved første blik kan virke som en temmelig afslappet kurby, en lille købstad med små 6000 indbyggere, så er der kosmopolitiske tråde i historien, og det skyldes ikke mindst Lyksborg Slot, der før 1864 var en kongelig dansk residens. Slottets bygherre, Hans den Yngre (1545-1622) blev stamfader til både den augustenborgske linje og det nuværende danske kongehus af den lyksborgske linje.

Imponerende research

Lokalhistorikeren Berthold Hamer har tidligere udsendt to-bindsværket »Biografien der Landschaft Angeln«, og »Glücksburger Biografien« er en bog, der spænder lidt bredere end Angel-bindene. Blandt andet fordi det ikke bliver alt for historisk. Der er adskillige personer, som de fleste i Tyskland og Sydslesvig kender fra nutiden.

Bag bogen ligger en kolossal og imponerende research. At skrive leksikale biografier kræver omhu og kræsen for detaljerne. »Der Teufel steckt im Detail«, som man siger på tysk. Selv om bogen er strengt fakta-baseret, er den alligevel særdeles læsevenlig. Det ligger nok i den gamle sandhed, at der ikke er noget, der interesserer mennesker mere end mennesker. Vi vil gerne læse om de andre - og ikke kun om dem, der har gjort det godt - også gerne om dem, det gik eller går ilde. Det er ikke kun samfundets spidser, Berthold Hamer har samlet på de 368 sider. Der var for eksempel Erich Lorenzen, der blev født i Lyksborg i 1896 og gjorde karriere i Det tredje Rige. Han endte med at blive lovens lange arm for nazisterne som dommer ved Marinekommando Ostsee, indtil han den 5. maj begik selvmord. Og Heimar Schilling (1894-1955) var en mislykket forfatter, der smykkede sig med fremmede fjer og endte med at blive lidt af et socialt udskud.

Æresborgere

Men, men - der er naturligvis alle æresborgerne. Og Lyksborg er en by, der har frembragt personlighederne inden for kunst- og kulturlivet og videnskaben. Vi plukker i flæng fra bogen maleren Otto Heinrich Engel (1866-1949), litteraturprofessoren Hans Joachim Frank (1928-2005), forfatteren Walter Pogge van Ranken (1913-1982), skibsrederen Henry Horn (1871-1937), købmanden Hermann Georg Dethleffsen (1840-1916), sangerinden Gerty Molzen (1906-1990) og kirurgen Gerhard Künstcher.

Den bog kommer vel til at ligge under mange juletræer i Lyksborg i år.

Berthold Hamer: Glücksburger Biografien. 368 sider, 29,95 euro (Husum Verlag).

Hans Christian Davidsen

hcd@fla.de