- MIDAS -
Det er ikke nok bare at protestere mod en teaterlukning ved at deltage i demonstrationer på gaden. Flensborgerne skal også vise, at de virkelig vil bevare deres teater. Og derfor må de til lommerne, lyder det fra en arbejdsgruppe, der har udarbejdet en redningsplan. Flensborg Kommune (Stadt Flensburg) skal betale mere i tilskud, og teatergængerne må også spytte mere i kassen via forhøjede billetpriser.

Det er ikke nok bare at protestere mod en teaterlukning ved at deltage i demonstrationer på gaden. Flensborgerne skal også vise, at de virkelig vil bevare deres teater. Og derfor må de til lommerne, lyder det fra en arbejdsgruppe, der har udarbejdet en redningsplan. Flensborg Kommune (Stadt Flensburg) skal betale mere i tilskud, og teatergængerne må også spytte mere i kassen via forhøjede billetpriser. (Foto: Povl Klavsen)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

Klokken er fem minutter i 12

Redningsplan

En arbejdsgruppe lancerer nu en redningsplan for at beholde Landestheaters musikafdeling i Flensborg. Alle må bevæge sig nu, lyder budskabet - ikke kun delstatsregeringen, men også andelshaverne og teatret selv. November er skæbnemåneden.

Hans Chr. Davidsen (hcd@fla.de)

fre, 19. nov 2010, 22:15

FLENSBORG. Situationen omkring Landestheater er låst fast. Teaterchef Peter Grisebach har sagt, at han skal have svar fra Kiel inden december. Fra Kiel kommer intet andet svar end det, der hele tiden er kommet fra ministerpræsident Peter-Harry Carstensen (CDU): I får ikke flere penge.

Situationen er i korte træk:

Landestheater står over for et dundrende underskud i den indeværende og de kommende sæsoner, hvis ikke der kommer flere penge til teatret - primært fra delstatsregeringen i Slesvig-Holsten.

Det er især stigende personaleomkostninger, der tynger teatret, som følge af overenskomststigningerne. De ansatte på teatret har i forvejen i en periode på fem år i en intern husaftale - Haustarifvertrag, som den hedder på tysk - givet afkald på de lønstigninger, de ellers var berettigede til ifølge overenskomsterne, og ingen af parterne, hverken ledelsen eller driftsrådet på teatret, mener, at en sådan aftale kommer i hus en gang til.

Derfor har teatrets andelshavere, det vil sige byer, kommuner og amter i Slesvig-Holsten - sagt ja til effektivt at forhøje deres tilskud med to procent. Kravet er dog, at delstatsregeringen også spytter flere penge i kassen, penge der skal komme fra den såkaldte finansudligningskasse (Finanzausgleich).

Skal vide besked nu

Det er det, Peter-Harry Carstensen trods massive protester og demonstrationer fra borgerinitiativgrupper, konsekvent siger nej til. Svaret på dette nej kom prompte fra teaterchef Peter Grisebach, da han i sommer overtog ledelsen efter Michael Grosse:

- Så er der ingen anden mulighed, end at vi lukker en afdeling, og for at det skal gøres med mindst mulige smerter, må det blive musikteaterafdelingen i Flensborg. Som teaterdirektør er jeg nødt til i god tid at tilpasse teatret til den virkelighed, det nu engang må agere i. Hvis ikke den økonomiske situation ændres snarest, er vi nødt til allerede i november at opsige rigtig mange ansatte, da der jo er opsigelsesfrister, der skal overholdes, sagde Peter Grisebach, da han kom til Slesvig-Holsten.

Ved musikteater forstås såvel symfoniorkestret og operaen, der har sæde i Flensborg. Landestheaters to andre afdelinger ligger i Rendsborg og Slesvig, hvor skuespillet har til huse.

Det er sidste udkald

Klokken er fem minutter i 12.

Men nu har en initiativgruppe på syv personer fra borgerinitiativet »Rettet das Landestheater« fremlagt en redningsplan i håb om, at parterne rykker sig. Og parterne det er delstatsregeringen, andelshaverne og teaterledelsen. Musikteatret i Flensborg kan reddes, lyder budskabet fra gruppen. Men det første krav er, at damoklessværdet, der hænger over teatret kommer væk - nu.

- Vi opfordrer delstatsregeringen til at udstede en garanti, der siger at musikteatret fortsat skal bestå. Dermed giver regeringen teatret ro til i en periode at kunne bevise, at det kvalitativt har en eksistensberettigelse - og også med kvalitet kan trække endnu flere mennesker i teatret, siger tre repræsentanter i gruppen i et interview med Flensborg Avis.

Alle bør give sig en smule

De tre er violinist i Slesvig-Holstens Symfoniorkester Heiko Constien, der er formand for driftsrådet på Landestheater, operasanger Ansgar Hüning, der er driftsrådsmedlem, og Wolfgang Raube, der er talsmand for borgergruppen »Rettet das Schleswig-Holsteinische Landestheater«.

I gruppen, der har udarbejdet redningsplanen, sidder desuden orkesterchef (Generalmusikdirektor) Mihkel Kütson, violinisten Thorsten Mahnkopf, operasangeren Alan Cemore og Susanne Herold, der er landdagsmedlem for CDU og altså partifælle til Peter-Harry Carstensen.

- Når Landestheater har bevist, at det kan klare det, når det gælder kvalitet og antallet af gæster, så ønsker vi, at delstatsregeringen skal acceptere den generelle pris- og lønudvikling, når det giver tilskud til teatret. Vi ved, at de offentlige kasser stort set er tomme, men hvis alle parter bare giver deres lille ekstra bidrag, vil der også være et spillerum, siger Wolfgang Raube.

To tredjedele af Landestheaters indtægter er tilskud fra delstaten. Andelshaverne betaler knap 20 procent. Resten er billetindtægter.

- Flensborg Kommune (Stadt Flensburg) bør kunne bidrage med mere. Kiel støtter sit teater med 47,50 euro pr. indbygger. Lübeck betaler sit sit teater 27,50 euro pr. indbygger. Flensborg kun 19,72. Og vi skal jo huske på, at Flensborg Teater er lig med godt 200 arbejdspladser i Flensborg. I forvejen har Flensborg gennem årene reduceret sine tilskud til teatret ganske kraftigt, siger Wolfgang Raube.

Besøgstal stiger

En af de vigtigste søjler i arbejdsgruppens redningsplan er en markant stigning i besøgstallene. Teaterchef Peter Grisebach oplyser, at antallet af Landestheater-abonnenter er steget og det for første gang i de seneste ti år. I Flensborg er stigningen på omkring 20 procent, hvilket tydeligvis også skal ses som en støtteerklæring fra mange af de nytilkomne abonnenter i en tid, da musikteatret i Flensborg er truet.

I 2009 var belægningsprocenten ved Landestheaters forestillinger på 63 procent. I indeværende år - fra januar til nu - er den steget til 74 procent.

- Når teatersæsonen 2010-2011 er forbi, skulle vi gerne ende på omkring 80 procent. Det vil være et klart signal, siger Wolfgang Raube.

Ved at give afkald på de lønstigninger, de ellers var berettigede til, har de ansatte på teatret de seneste fem år bidraget med 1,4 millioner euro til teatret, Da ingen anser en gentagelse af dette for at være realistisk, foreslår arbejdsgruppen i stedet for frivillige bidrag - både fra ansatte, teatergæster og flensborgerne generelt.

Mere sponsoring

Næste år den 18. juni giver Slesvig-Holstens Symfoniorkester en frilufts­koncert på Südermarkt i Flensborg, og her foreslår gruppen, at alle giver en euro til samtlige kulturinstitutioner i Flensborg - og ikke blot Landestheater.

- Mere sponsoring - som det kendes fra sportsverdenen - er en stor mulighed for nye indtægtskilder. Og man kan også få firmaer til at købe hele forestillinger for deres eget publikum, siger Wolfgang Raube på vegne af gruppen.

Rationaliseringer nødvendige

Ansgar Hüning, Heike Constien og Wolfgang Raube erkender dog også, at Landestheater må flytte sig.

- Teaterledelsen må selvkritisk spørge sig selv: Er den nuværende konstruktion også holdbar i fremtiden? Er der steder, hvor der kan rationaliseres og effektiviseres? Intet bør være helligt, siger de.

Sønderborg er kandidat til Europæisk Kulturhovedstad i 2017, og det bør Flensborg benytte sig af, understreger gruppen.

- Landestheater bør udvide sit dækningsområde til også at omfatte det sydlige Danmark. Ikke for at konkurrere med andre tilbud, men for at hele grænseregionen kan stå stærkere over for centre som for eksempel Århus. Hvorfor spiller Sønderjyllands Symfoniorkester og Slesvig-Holstens Symfoniorkester eksempelvis kun sammen én gang om året, kan man med rette spørge om?

Arbejdsgruppen mener også, at teatret må ud i en større offensiv for at få flere unge mennesker i teatret. For eksempel med særlige tilbud til de nye studerende på Flensborg Universitet og Fachhochschule.

- Teaterledelsen bør også kigge nærmere på billetpriserne. Lige nu er det ualmindelig billigt at gå i teatret i Flensborg, men hovedparten af dem, der går i teatret, har nok råd til at lægge lidt mere. Det ny klientel bør man nok være lidt forsigtig med for at give det chancen, men vi mener, der er mulighed for at øge indtægterne med et pænt seks-cifret beløb ved at forhøje billetpriserne, siger Ansgar Hüning, Heike Constien og Wolfgang Raube.