- MIDAS -
Bismarck gider ikke have noget med kong Keddes lille amputerede land at gøre. Han har nok i sønderjyderne.

Bismarck gider ikke have noget med kong Keddes lille amputerede land at gøre. Han har nok i sønderjyderne. (Foto: FlA)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

Heine å æ Puch

Anmeldelse

Sønderjyderne har et selvværd grænsende til selvforherligelse, fastslår redaktør Ravn i Rummelpotten. Satireskriftet er i god form.

Hans Chr. Davidsen (hcd@fla.de)

tor, 18. nov 2010, 09:00

AABENRAA. Hvorfor sagde Bismarck egentlig nej til kong Kedde den niendes tilbud om at få Danmark optaget i det tyske Forbund?

Den danske presse skrev vidt og bredt om dette - et af livets helt store spørgsmål - da journalist og forfatter Tom Buk-Swienty i august udsendte sin bog »Dommedag på Als«. Nu kommer Rummelpotten omsider med svaret:

Bismarck havde rigeligt med de stædige og stivsindede sønderjyder at gøre - skulle han da så også have rigsdanskere oven i hatten? Nej tak - hedder det i Roald Als' dejlige streg, som dog allerede har været bragt i Politiken.

Den avis er der jo næppe særlig mange sønderjyder, der læser - andet end skolelærere, radikaler og dem, der altid gerne vil verden det bedste. Så tegningen kan sagtens tåle et genoptryk af chefredaktør Sven-Erik Ravn i hans igen så udmærkede satireskrift. Tænk, at han skulle ende med at blive chefredaktør for et tidsskrift - i gamle dage slog han sine folder i den røde bygning på Klosteret i Haderslev, hvor først Dannevirke holdt til og senere Jydske Tidende og senere JydskeVestkysten.

Kede af navneforandring

Rummelpotten har fået den bestemte form sat i enden i stedet for det gamle sønderjyske »Æ« foran navnet. Og det er der altså rigtig mange, der er kede af, skulle jeg hilse og sige Sven-Erik Ravn fra mit sønderjyske ophav. Det er en helligbrøde på linje med dengang, fusionsavisen JydskeVestkysten satte alsingernes dødsannoncer lige ved siden af dem fra Ringkøbing. Det blev over alsingernes lig. De bestemte, men i grund og bund meget sympatiske øboere sendte klagebreve til æ redaktøe i Esbjerr, og sådan blev æ synnejye anstændigvis skilt fra vestjyderne med bjælker over dødsannoncerne.

Temaet for årets RummelpottEN er »UD-kanten«. Sven-Erik Ravn kan ikke lide ordet »Udkantsdanmark« (og hvem kan det?), for som han ganske rigtigt konstarerer om sønderjyderne:

»Vi har et selvværd grænsende til selvforherligelse«, skriver han og kommer med en velanbragt opfordring til at modvirke mismod og selvmedlidenhed.

Hørt!

I Tønder har redaktøe Ravn mødt Heine å en Puch Maxi med en grøn kasse på bagagebæreren. Og som Heine så rammende udtrykker det:

- Når jeg starter min tre gears Puch og kører sydover, så er jeg ovre ved det bilige øl ved Calle i løbet af et kvarter. Og en halv time efter er jeg hjemme igen ved kammeraterne her. Hvor lang tid ville dette ikke tage fra København?

Nå, vi skal ikke stjæle for mange af guldkornene. Rummelpottens Forlag vil jo gerne have de 99,75 kroner i kassen pr. hæfte. Vi skal i stedet for i en anmeldelse sige enten noget godt eller skidt om tryksagen. Og vi har faktisk noget rigtig godt at sige. På side 24, 25 og 26 er der »Skrev de virk'lig det!« - et par sider med avisernes skæverter, slåfejl, stavekoks eller det, der er værre. Og tænk sig, Flensborg Avis er kun nævnt seks gange! JydskeVestkysten er der 25 gange!

Så kan man gruble over det: Er det fordi, Jydskevestkysten er mere læst, eller er det fordi, der slås flere skæverter. Æ Nordschleswiger æ de slæt et. Måske æ redaktøe Ravn et løjs så moj tysk!

Men æ Rummelpot 2010 æ sgu galt glant å løjs i. En rekte mannelgauu!

(Sven-Erik Ravn: Rummelpotten. 36 sider, 99,75 kroner.)