- MIDAS -
Sopransangerinden Frøya Gildberg og pianisten Ana Miceva varmede op med et program af nordiske sange ved åbningen af »Literaturfest.nu« i Husum.

Sopransangerinden Frøya Gildberg og pianisten Ana Miceva varmede op med et program af nordiske sange ved åbningen af »Literaturfest.nu« i Husum. (Foto: Martina Metzger)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

Stærke kræfter i det høje nord

Litteraturfestival

Den ny grænselandsfestival »Litteratur.nu« blev åbnet med tre meget forskellige forfattere på Husum Slot: Mikael Niemi fra Sverige, Gunnar Staalesen fra Norge og Judith Hermann fra Tyskland. Festivalen fortsæter til og med på lørdag, hvor der er afslutning på Sønderborg Slot.

Hans Chr. Davidsen (hcd@fla.de)

ons, 22. sep 2010, 20:15

HUSUM. Mikael Niemi har indskrevet en lille ubetydelig flække nord for Polarcirklen i litteraturen. Hans roman »Populærmusik fra Vittula« er Sveriges mest succesrige roman nogensinde. Det er blevet solgt i lidt under en million eksemplarer i Sverige, er oversat til mere end 30 sprog, var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris og er blevet dramatiseret til et teaterstykke, der også har spillet for fulde huse.

Mikael Niemi var med, da festivalen »Litteratur.nu« tirsdag aften blev åbnet på Husum Slot. Og hans baggrund passede meget godt til det dansk-tyske grænseland, hvor litteraturfestivalen er spredt ud i landskabet. Han tilhører nemlig det tornedalsfinske mindretal i Sverige, hvor han er vokset op i Tornedalen tæt på den svensk-finlandske grænse.

Radikale udgaver

Klimaet på hans hjemegn er hårdt, som livet nord for Polarcirklen er det. Både religion og politik trives i den hårde, radikale udgave. Førhen var den politiske drejning kommunistisk, ja blandt flere tornedalsfinnere stalinistisk. Og i kirkerne var det en luthersk vækkelsesbevægelse, der førte ordet, og den gav ikke altid plads til anderledes tænkende.

- Det er næsten komisk, hvor hårde modsætningerne har været. Men vi vil gerne gå til yderligheder. Det er den tornedalske mentalitet. Den kristne vækkelse og kommunisme var stærke kræfter, der gav mulighed for identitet til et yderområde, siger Mikael Niemi.

Tornedalen var »ikke rigtig svensk«, ligesom Sydslesvig aldrig har været helt tysk og Nordslesvig heller ikke helt dansk. Sproget har altid været tornedalsfinsk, og i 1800-tallet diskuterede man ligefrem, om Sverige skulle bytte Tornedalen væk til Finland mod at få Ålandsøerne Det blev ikke til noget, men i mange år var den officielle svenske politik en systematisk undertrykkelse af det finske islæt i området.

200 procent

I dag har Mikael Niemi, født i 1959, det som mange unge i det dansk-tyske grænseland, der hverken føler sig som danske eller tyske, men begge dele.

- Jeg er 100 procent svensk, og jeg er 100 procent tornedalsfinsk. Jeg lever med tre sprog, er gift med en friser fra Holland og opdrager også mine børn til at tale frisisk, så de kan forstå deres familie i Frisland. Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at min bog også er oversat til thai. Gad vide om de derude i Thailand kan forstå de mange små kulturelle forskelle, jeg også beskriver i mine bøger, siger Mikael Niemi.

»Populærmusik fra Vittula« fortæller humoristisk om to drenges opvækst i 1960erne og 1970erne helt deroppe, hvor hårdkogt saunabadning og konkurrencer i at lægge arm og drikke sprut er discipliner, der gør drenge til mænd. Elvis  musik kommer til den lille verden fra det store udland, og så kommer der gang i sagerne. Hans seneste roman hedder »Manden der døde som en laks« og har også fået sig en stor læserskare.

Mikael Niemi er en af 11 nordiske og tyske forfattere, der i denne uge er med på »Litteratur.nu« Litteraturfestivaklen finder sted på danske og tyske biblioteker nord og syd for grænsen - fra Slesvig i syd til Vojens i nord. Litteraturfestivalen byder på forfatteraftener, oplæsning og film og slutter på lørdag på biblioteket i Sønderborg.

Hjemby som kulisse

Med ved åbningen var en af Skandinaviens store krimiforfattere, nordmanden Gunnar Staalesen. Han er kendt for flere kriminalromaner om detektiven Varg Veum og en trilogi om sin hjemby Bergen. I Husum læste han op af sin roman »Ansigt til ansigt« på norsk, mens oversætteren Christel Hildebrandt gjorde stoffet tilgængeligt for de tysktalende. Der er et udpræget socialt engagement i Staalesens bøger, og han har ligesom mange andre nordiske krimiforfattere været under indflydelse af den svenske krimitradition, som parret Sjöwall og Wahlöö skabte.

At bruge sin hjemby som kulisse for en romanfortælling har altid sine omkostninger. Da Gunnar Staalesen kom forbi katedralskolen i Bergen, hvor han blev student, kom en lærer hen til ham og vinkede ham til side:

- Du har slået mig ihjel i bogen, sagde læreren.

- Jeg sagde til ham: »Du var overhovedet ikke i mine tanker, da jeg skrev bogen«. Hvortil han indvendte: »Jamen, jeg er den eneste, der underviser i det fag...«. Nå, men det måtte så være første gang, jeg mødte mit eget lig, lo Gunnar Staalesen, da han gik i dialog med publikum på Husum Slot.

Flere af hans læsere undrede sig over, at han i Varg Veum-serien førhen var uptodate med tiden, mens han nu er 12 år bagud. »Kolde hjerter« foregår således i 1998.

- Det skyldes, at jeg ind imellem har brugt syv år af mit liv til at skrive Bergen-trilogien. Derfor stod jeg mellem valget: Skal jeg fortsætte i 2009, eller skal jeg fortsætte fra det årstal, hvor jeg slap sidst? Hvis jeg var hoppet frem i tiden, ville min hovedperson have været pensionist. En anden god grund til at holde sig til 90erne er, at jeg gerne vil gøre portrættet af tiden færdig, forklarede Gunnar Staalesen.

Han tilføjer, at Norge har forandret sig ganske dramatisk de seneste årtier, især på grund af olien. Hovedpersonen Varg Veum har ikke forandret sig meget gennem romanserien, men det har Norge.

Rastløse unge

Aftenens tredje forfatter på Husum Slot var den 40-årige Judith Hermann, der er født i Vestberlin. Hun brød igennem med novellerne »Sommerhaus, später« om især unge menneskers tilsyneladende overfladiske tilværelse, hvor konflikterne sjældent udløses i større dramaer. I bogen er der en rastløs længsel mod provinsen i hendes skildring af Berlins urban tribes og new bohemians.

I titelnovellen invaderer »Vennerne« provinsen på weekendbasis og annekterer de uddøende landsbyers småhuse og »das Unter-uns-sein« fra de tiloversblevne beboere. Ikke at det dulmer rastløsheden, det gør provinsen sjældent.

Judith Hermann skriver minimalistisk og registrerer (uden at forklare) adfærd og selvforståelse i efter-murs-generationen, for hvem historien er blevet til stil og rastløshed. I 2003 udkom romanen »Nichts als Gespenster«. Begge bøger er oversat til dansk.

Hendes seneste bog er novellesamlingen »Alice«, der udkom sidste år, og som endnu ikke er oversat til dansk. Den læste hun passager op fra under besøget i Husum. I bogen bærer hver novelle navnet på en mand, der dør i løbet af teksten. Temaet er ikke blot døden, men også hovedpersonen Alices møde med døden og de døende.

I aften er der mulighed for at møde Judith Hermann på A. P. Møller-Skolen i Slesvig, og Gunnar Staalesen kommer til Tønder Bibliotek torsdag aften.