- MIDAS -
Ultanggård på Haderslev Næs med den typiske tyske teglstensgotik, som findes mange steder rundt omkring i Sønderjylland. Arkietekten var A. W. Prale - den samme som tegnede det hus i Flensborg, hvor det danske generalkonsulat i dag har til huse.

Ultanggård på Haderslev Næs med den typiske tyske teglstensgotik, som findes mange steder rundt omkring i Sønderjylland. Arkietekten var A. W. Prale - den samme som tegnede det hus i Flensborg, hvor det danske generalkonsulat i dag har til huse. (Foto: Roberto Fortuna)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

På opdagelse i arkitekturen

Anmeldelse

»Skjulte skatte i grænselandet« er et pragtværk om dansk bygningsarv i de gamle hertugdømmer Slesvig og Holsten. Det er det første samlede værk af slagsen.

Hans Chr. Davidsen (hcd@fla.de)

tor, 16. sep 2010, 21:15

FLENSBORG. I Slesvig og Holsten findes et monumentalt stykke af Danmark, som længe har været glemt. Her har fornemme danske arkitekter fra C.F. Hansen til Arne Jacobsen efterladt sig enestående bygningsværker, der nok er temmelig ukendte i den brede danske offentlighed.

Slesvig og Holsten byder på en helt særlig bygningsarv, der er præget af områdets dramatiske historie og mødet mellem to landes forskellige byggeskikke. Fra Haderslev i nord til Altona i syd har klassiske og moderne danske arkitekter bygget fornemme villaer og byhuse, storslåede herregårde, lyse kirker og mange andre arkitektoniske perler.

På forlaget Bianco Luno udkommer den 23. september det første samlede værk om dansk bygningsarv og arkitektur i Slesvig og Holsten - og her er også medregnet Nordslesvig, der efter afstemningen i 1920 tilfaldt Danmark.

Bogen er redigeret af kunsthistorikeren Kasper Lægring og hollænderen Badeloch Vera Noldus, der er specialiseret i arkitekturhistorie. Bidragyderne er skribenter, der har særlig indsigt i grænselandets arkitekturhistorie og grænselandets historie generelt, blandt andre museumsinspektør fra Sønderborg Slot, Peter Dragsbo.

Med og mod hinanden

Bogens undertitel er »dansk bygningsarv i Slesvig og Holsten«, og det er heldigvis en sandhed med modifikationer. Forfatterne behandler også den tyske arkitektur i området. Tiden er løbet fra de ensidige nationalt orienterede - man kan også kalde dem begrænsede - udgivelser, og skal et værk have en vis holdbarhed, er det efter min mening uklogt at have en alt for stærkt national indgang, når man skriver historie (også på et fagområde som arkitektur) fra grænselandet.

Heldigvis får Peter Dragsbo lov til at lægge ud med et kapitel om tysk og dansk arkitektur i et med og mod hinanden i perioden 1864 til 1920. »En ubekvem kulturarv?«, spørger Peter Dragsbo i kapitlet, hvori han konstaterer, at der i årevis har været en negativ holdning til tysk arkitektur i Sønderjylland. Dragsbo får det diskret, men bestemt sagt, at stort set ingen af de tyske bygninger i Sønderjylland er fredet.

Det er synspunkter, som Dragsbo tidligere har luftet i artikler og kronikker, og det er tankevækkende, når man ved, at der står pragtværker fra historicismen til jugendstilen i Sønderjylland.

Især de nygotiske bygningsværker med udstrakt brug af mønstermurværk og formsten, spir og tårne, præget af Hannover-arkitektskolen, gør Sønderjyllands bygningshistorie ekstra spændende. Her må gøres noget.

Bogen er fornemt illustreret af Roberto Fortunas stemningsfulde fotografier. Og den er forsynet med oversigter over bygningsværker samt praktiske kort, inklusiv et stort folde-ud-kort bagest i bogen, der inviterer læseren til at gå - og køre - på opdagelse i det gamle grænseland.

Kulturarv er ikke statisk

»Skjulte skatte i grænselandet« er opbygget i to dele. Den ene sætter en ramme for diskussionen af arkitektur og nationalt tilhørsforhold, kulturarv i et grænseområde samt forvaltningen af kulturarven.

Den anden del omfatter en række essays af mere biografisk karakter. Endvidere bliver forestillingen om en særligt dansk eller nordisk enkelhed i arkitektur sat til debat.

Gregory J. Ashworth ser nærmere på vores forestillinger om kulturarven. Frem for at se kulturarven som noget statisk, opfatter han den som en proces, der konstant bliver skabt og konstrueret af vore forestillinger om nutiden.

Kasper Lægring fører læseren tilbage til renæssancens kultur i Slesvig og Holsten. Jens Fleicher beskriver de store barokhaver i Jersbek, Traventhal og Plön og belyser en af tidens centrale rokokoarkitekter, Johann Gottfried Rosenberg, der var kongelig landbygmester i hertugdømmerne.

Møde mellem stilarter

Grænselandet har været scene for et møde mellem forskellige stilarter og et spillerum for skabelsen af hybrid arkitektur. Det fortæller Jakob Aahauge om med Brundlund Slot i Aabenraa og Schloß Breitenburg (Kreis Steinburg) som eksempler.

Peter Dragsbo redegør i sit andet bidrag i bogen om regional byggeskik og bygningskultur i Slesvig og Holsten og kommer her ind på striden om fortolkningsretten mellem dansk og tysk, når det gælder den specielle slevigske bondegård. Et emne, som Bjarne Stoklund også kredser om.

Et kapitel om de militære konflikter i grænselandet sætter arkitekturen i relief. Forfatteren er her historikeren Inge Adriansen fra Sønderborg Slot. Hendes kollega Carsten Porskrog Rasmussen fra Aarhus Universitet gennemgår grænseregionens historie fra middelalderen til i dag og slår ned på nøglebegivenheder, der har formet nutidens Slesvig-Holsten.

Et pragtværk

I bogens anden del er der biografier om nogle af de mest fremtrædende arkitekter i hertugdømmerne. Det gælder først og fremmest C.F. Hansen (1756-1845), hvis familie stammede fra Husum. Her står i dag også Marienkirche, som er tegnet af C.F. Hansen, der også står fadder til flere landsteder i Slesvig-Holsten, til prægtige palæer på Palmaille i Altona og til herregårde. En anden betydelig dansk arkitekt var Axel Bundsen (1768-1832), der blandt andet tegnede herregården Drølt (Drült) i Angel og kapellet på Flensborgs gamle kirkegård, populært kaldet Bundsen-kapellet.

Der var også en Michael Gottlieb Bindesbøll (1800-1856), der i København er mest kendt for Thorvaldsens Museum. Bindesbøll tegnede smukke stationsbygninger og pakhuse ved jernbanen fra Flensborg til Tønning. Flere af dem fremstår i øvrigt nu i en ganske sørgelig forfatning.

Endelig var der også Laurits A. Winstrup (1815-1889), der var en overgangsarkitekt mellem klassicisme og historicisme samt portrætter af en række havearkitekter.

»Skjulte skatte i grænselandet« er et pragtværk og et standardværk, der ikke blot bidrager til en genopdagelse af bygningsarven i Slesvig og Holsten, men også belyser spørgsmålet om, hvordan den nationale identitet og kulturarv påvirkes, når grænser flyttes og relationerne til omverdenen forandres. Og grænserne er jo netop blevet flyttet flere gange mellem Nørrejylland og Hamborg. Bogen kan varmt enbefales - både til læsere med speciel interesse for arkitektur og kulturhistorie og til læsere med interesse i grænselandet.

Bogen præsenteres officielt i Bygningskulturens Hus i København torsdag den 23. september. Her er der boglancering og seminar fra klokken 13 til 17.30. Det fulde program for seminaret kan ses på www.bygningsarv.dk

Kasper Lægring og Badeloch Vera Noldus (redaktion): Skjulte skatte i grænselandet - Dansk bygningsarv i Slesvig og Holsten. 296 sider, 499 kroner (Forlaget Bianco Luno).