- MIDAS -

De er skøre, de svenskere

Læserbrev

fredag, 16.11. 2018 18:24

Læs mere

Peter Orry, ansvarhavende chefredaktør, JydskeVestkysten

De er skøre, de svenskere – sagt med al mulig kærlighed til et fantastisk land og et fantastisk folk.

Skøre nok er de ikke desto mindre til at have kastet sig selv ud i en nu to måneder lang regeringskrise med direkte kurs mod endnu et valg til Riksdagen efter det seneste i september. 287 af de politikere, svenskerne valgte, vil nemlig ikke samarbejde med eller være afhængige af de 62 mandater, nogle andre svenskere gav til Sverigedemokraterne. Og uden det indvandrerkritiske parti kan der ikke dannes et flertal, med mindre nogle fra en ren rød eller blå blok springer over til den anden side.

Efter at en smal, borgerlig konstellation mellem Moderaterna og Kristdemokraterna onsdag blev forkastet, er Riksdagens muligheder for at finde flertal for en regering ved at være udtømte. Lykkes det ikke, skal svenskerne til valg igen.

Det vil være skørt – også selv om Belgien problemfrit overlevede 540 dage uden regering for nogle år siden. Tilliden til demokratiet i Sverige vil falde yderligere som et direkte resultat af, at flertallet af politikerne anser de 17,6 procent af svenskerne, der stemte på SD, som undermennesker. Den svenske syge omfatter også medierne, hvoraf nogle stadig afviser at bringe partiets annoncer. Resultatet bliver det modsatte af det tilsigtede. SD vil vokse endnu mere.

Selv om vi lige nu griner ad svenskerne, skal vi passe på ikke at ende i samme situation. Efter at Dansk Folkeparti er blevet voksent og stuerent, har vi nu vores egen version af Sverigedemokraterne på vej. Partiet Nye Borgerlige kommer måske i Folketinget, og hvis blå blok får flertal og skal forsøge at danne regering, kan vi også komme til at opleve ugelange forhandlinger uden resultat. Hos os er det dog de meget udlændingekritiske opkomlinge, der er ultimative med krav, de øvrige partier bare ikke kan levere på, fordi det vil kræve dansk udmelding af stort set samtlige internationale konventioner og samarbejder.

Læren er, at alle skal kunne tale sammen og kunne bøje sig. Alt andet er skørt.

Slut med engangsservice

Læserbrev

torsdag, 15.11. 2018 18:32

Læs mere

Carsten Reyhe, Slesvig

Et meget prisværdigt initiativ, allerede taget af flere supermarkedskæder og nu også af Nordfrislands amtsråd!

Skam få den der tænker ilde derom. Men måske skulle vi også se på de fire millioner tons plastikaffald, der årligt sendes ud i verdenshavene. De udgør 90 procent af den samlede mængde, der udledes. Disse 90 procent kommer fra 10 floder, hvoraf otte ligger i Asien og to i Afrika. Nævnes kan Yangtze, Indus og Nilen.

Forvent derfor ikke for voldsom effekt af Nordfrislands amtsråds rigtig gode beslutning. Måske kunne der findes penge til renovationsanlæg ved de omtalte floder. Her kunne vore supermarkedskæder og Nordfrislands Amtsråd måske også vise vejen.

Slesvig-Ligaens hjertebarn i fare

Læserbrev

torsdag, 15.11. 2018 18:32

Læs mere

Anne-Marie Thorup, formand for Slesvig-Ligaen

Kommentar i forbindelse med de lukningstruede skoler i Sydslesvig.

Det kom som en bombe for os i Slesvig-Ligaen, nemlig nyheden om, at Risby Danske Skole hører til de fire lukningstruede skoler i Sydslesvig, ja faktisk kom det som et yderligere chok for os, at der er fire danske skoler, ja, at der på længere sigt oven i købet er ti danske skoler, der kan komme på tale, når det gælder nedlæggelser af danske skoler i Sydslesvig.

Det er offentligt kendt, at Skoleforeningen hele tiden har at gøre med økonomiske udfordringer, når det gælder om at drive et så stort skolesystem, og vi forstår godt, at Skoleforeningen er i en meget presset økonomisk situation. Det er især en meget anstrengt økonomi og pædagogiske overvejelser, der begrunder forslagene. Der er blevet udarbejdet et strukturpapir på 40 sider, der forklarer tankerne omkring forslagene om lukningerne. Det må siges, at det er overordentligt velovervejede og velbegrundede tal, vi kan læse os frem til, men alligevel! Det, der vindes på den ene side, tabes efter vores mening mangefold og katastrofalt på den anden side.

Lad os bare se på Risby Danske Skoles situation. Risby Danske Skole blev bygget af Slesvig-Ligaen i 1954, og vi må sige, at den er vores »barn«. Den blev drevet af Slesvig-Ligaen i ti år, hvorefter den blev overdraget til Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Det er den eneste danske skole på halvøen Svans, efter at Karby Danske Skole blev lukket. Skolen er centrum, ikke blot for de danske elever på Svans, men det er også et dansk kulturcentrum for hele det danske mindretal på Svans. Det er her, der er dansk ungdomsforening, det er her, SSF og SSW holder til. Det er herfra, der knyttes de så vigtige levende kontakter til Danmark. Skolen er i brug, morgen, middag og aften.

I 2003 støttede Slesvig-Ligaen Risby Danske Skole med en flot landsindsamling samt yderligere 500.000 kr. fra Slesvig-Ligaens midler. Risby Skole har været og er stadig vores hjertebarn. Vi er meget trygge ved og glade for skolens ledelse, lærerstab, andre medarbejdere og samarbejdsråd, og vi ved, at der udføres et solidt og hjertevarmt dansk arbejde på skolen.

Risby Danske Skole har dog gennem alle årene måttet døje med, at den ikke har en egen dansk børnehave. Det er lidt kompliceret for forældre og børn, at børnehavebørnene skal køres til Egernførde for at gå i børnehave der sammen med børn fra Egernførde. Efter børnehavetiden skal de nemlig skilles fra de kammerater, der så skal gå på Jes Kruse-Skolen, mens børnene fra Risby skal tilbage til Risby Danske Skole i seks år. Derefter skal de flytte tilbage til Jes Kruse-Skolen igen, når de skal i Fællesskolen. Slutteligt er der så den fortsatte skolegang på A.P. Møller Skolen, hvis de skal fortsætte på gymnasiet. En egen børnehave på stedet ville straks give skolen et elevtalsmæssigt løft. Det er vi sikre på. Skolen har 25 elever lige nu.

Jeg vil opfordre til, at Skoleforeningens Fællesråd meget grundigt vil overveje de katastrofale følger for mindretallet, en lukning af de fire hhv. de ti lukningstruede skoler vil medføre for det danske mindretal i Sydslesvig. Jeg vil ligeledes opfordre til, at der arbejdes på at finde alternative muligheder med henblik på nedlæggelse af de ovennævnte lukningstruede skoler.

Acht Millionen Euro! Und wofür?

Læserbrev

torsdag, 15.11. 2018 18:32

Læs mere

Frank Hamann, Ratsherr für Die Linke

Erst im Finanzausschuss und dann in der Ratsversammlung wurde der Antrag RV-166/2018 (ISEK-Schlüsselmaßnahme »nachhaltige Entwicklung und Vernetzung der grünhistorischen Freiflächen Museumsberg, Alter Friedhof und Christiansenpark« ruck-zuck durch gewunken. Was soll das sein?

Nun es geht um die Aufwertung von Museumsberg, Alter Friedhof und Christiansenpark. Natürlich sollen die Wegebeziehungen auch verbessert werden. Klingt ja erst einmal gut, zumal, so Dr.Schröders in der Ratsversammlung, auch Barrierefreiheit hergestellt werden solle. Hierzu mal ein paar Anmerkungen: Der SUPA hat im August 150.000.-€ für das Projekt an Planungsmitteln zur Verfügung gestellt. Als es jetzt im Rat zum Schwur kommen sollte, um die Fördergelder zu beantragen gab es nicht einmal eine Bleistiftzeichnung auf einer Servierte, damit man zumindest eine ungefähre Vorstellung hat, worum es eigentlich geht. Interessiert die anderen Fraktionen nicht, Hand hoch und her mit den Fördergeldern… Klar, kann man machen, aber mal ehrlich: Wenn ich im Christiansenpark oder auf dem Alten Friedhof stehe habe ich den Eindruck, dass das nicht Flensburgs hässlichste oder schlimmste Ecke wäre! Und wenn es gilt Barrierefreiheit herzustellen fallen mir adhoc 35 Bushaltestellen und ähnliches ein, die dringlicher der Barrierefreiheit bedürfen, nicht wahr? Die Crux liegt hier auch woanders. Erst einmal sprechen die Damen und Herren von lediglich 800.000.-€ Ausgaben. Ja, dass ist der städtische Anteil, 7.200.000.-€ sind Fördergelder die es eventuell dazu gibt. Aber schon das ist eine verkehrte Herangehensweise! Es geht um 8 Millionen Euro Steuergelder die es sorgsam einzusetzen gilt! Aber die Flensburger Ratsversammlung ist seit einigen Jahren auf Fördergelderkoks! Gibt es Fördergelder wird das Projekt auch durchgezogen. Egal wie sinnvoll oder dringlich die Maßnahme gerade ist.

Besonders interessant ist hierbei, dass in derselben Sitzung des Finanzausschusses eine Stunde darüber diskutiert wurde, ob man 22.000.-€ Jahreszuschuss für ein Freies Radio ausgeben wolle. Im letzten Hauptausschuss waren den Damen und Herren von CDU und FDP sogar 700.-€ Unterbringungskosten für eine Delegation aus unseren Partnerstädten Slupsk und Carlisle frag- und diskussionswürdig. Es werden hier eindeutig die falschen Prioritäten gesetzt und Verhältnismäßigkeiten von Ausgaben und Nutzen außer Acht gelassen. Was wird nun am Christiansenpark passieren, nachdem man übrigens vorher charmanter weise den Auftrag gegeben hat, den Status eines Naturdenkmales aufzuheben um das Hospiz zu erweitern? Meine Vermutung ist, die Stuhrsallee bekommt lecker gesägtes Kopfsteinpflaster und teure, schicke Straßenlaternen. Und zwar ohne dass die notleidenden Anlieger wie Manasterny & Aarskogie Immobilien oder Familie Dethlefsen Ausbaubeiträge bezahlen müssen. Voigt- und Schreiberstrasse hat man mal eben zu »Anliegerstraßen« deklariert. Die zahlen 75% der umlagefähigen Kosten! Andere Prioritäten eben…

Klokker for fred

Læserbrev

onsdag, 14.11. 2018 18:05

Læs mere

Jon Hardon Hansen, Sild, Söl

Søndagsordet

Sidste søndag ringede kirkernes klokker 11 minutter i anledning af afslutningen på Første Verdenskrig.

Da var det nøjagtig 100 år siden, at våbnene tav den 11. november 1918 kl. 11.00 i »Den Store Krig«.

Overalt i Europa mindes de faldne soldater denne dag. Også i Danmark ærer man blandt andet de 6490 faldne og savnede soldater med tilknytning til Sønderjylland på kirkegårdene i landsdelen.

På monumentet i Mindelunden i Marselisborg Mindepark finder man navnene på 4140 dansksindede soldater, der faldt under tysk værnepligt i Første Verdenskrig.

I skyttegravene søgte mænd på begge sider af fronten et værn mod kugler, granater og bomber.

Det, de fandt dér, var ikke beskyttelse mod våbnenes destruktive kræfter, men afmægtigheden og meningsløsheden, som helvedet lod regne ned over deres kroppe.

Lemlæstede tog døden dem med sig i afgrundens dyb. Trak dem ned i mørkets rige, hvor intetheden takkede dem for intet.

Men, som dansksindede at kæmpe en kamp, at dø en død for en nation, som ikke var deres egen gjorde meningsløsheden dobbelt meningsløs.

Sammen med de ti millioner, der faldt på slagmarken, faldt også troen på en bedre verden for menneskeheden at leve i.

Fremskridtstroen, forestillingen om menneskehedens ubegrænsede udviklingsmuligheder, kulturernes evigt blomstrende fremgang, civilisationens fremmarch mod en pacifistisk og filantropisk verden sank tillige i grus.

Mennesket landede ubarmhjertigt desillusioneret på en nøgen slagmark frataget sine almagtsfantasier og med en tro på, at Gud er død.

Og dog, blandt de faldne og forkrøblede soldater og troens undergang står Vorherre på krigsofrenes side, græder sammen med dem. Ligger hos dem og ånder opstandelse ind i deres livløse hjerter.

Det er den Gud, som selv er faldet for menneskeheden. Som selv har kaldt på meningen med livet. Som selv har forbandet meningsløsheden. Som selv fortvivlet er endt sine dage i graven i kampen mod døden.

Men i intetheden har han fundet Guds røst, der kalder på de døde og alle faldne soldater, at de på en given time skal gå ud af gravene og opstå til liv.

Åbent brev til Skoleforeningen

Læserbrev

onsdag, 14.11. 2018 18:05

Læs mere

Nadine Heller Elsdorf-Westermühlen

Desværre ser det kun ud til, at vi kan kommunikere på denne måde, derfor henvender jeg mig i et åbent brev. Vi forældre vil gerne gøre klart, at vi til enhver tid vil samarbejde med Skoleforeningen.

Vi kan selvfølgelig stadigvæk diskutere, hvorfor vi ikke er blevet inddraget tidligere.... og og og... Men det vil vi ikke. Vi vil gerne handle. Måske ville underskuddet ikke være så stort hos os, hvis vi var blevet inddraget, men sket er sket. Fakta er, hvis alle vil være med til at spare, er det muligt - uden skolelukninger.

Hvorfor får vi egentlig kun tallene fra de fire skoler, men ikke administrationens tal, og hvad der bliver brugt penge på?

Vi skulle handle sammen - vi er klar. Det er ikke til at indse, hvorfor manglende handling i administrationen nu skal gå ud over de små skoler.

Her i Vestermølle er vi meget bevidste om, hvad vi går ind til, når vi vælger det danske skolesystem og dermed det danske mindretal. Vi er et stærkt fællesskab, og det har I sikkert allerede mærket i medierne. Vi arbejder hånd i hånd, og i de seneste år har vi opnået meget, og fået meget positiv feedback i flertalsbefolkningen.

Vi er et kæmpe skoleområde, som hverken Ejderskolen eller børnehaven i Bydelsdorf kan dække. Vi mener, at det er vigtigt at beholde den sydligste danske skole her i regionen. Dette ville man tabe, og det ville da være noget af en falliterklæring for mindretallet.

Hvorfor vil man skade Skoleforeningen og mindretallet sådan? Personligt har jeg altid være stolt af vores valg og af at være en del af det danske mindretal og den danske kultur, men i de seneste fire uger har jeg følt mig som et mindretal i mindretallet og diskrimineret af udsagnet i Strukturkataloget, at »selv hvis alle forlader os, sparer vi... «.

Anklagen om, at vi forældre tog vores børn med til fællesrådsmødet den 25.10.18 efter sengetid, vil jeg heller ikke bare lade stå. Hvorfor skal vores børn ikke have ret til at kæmpe for deres skole i offentligheden?

Min datter var en af dem, der gik med frem, da vores fællesrådsmedlem talte, og jeg var meget stolt af hende, og hun var stolt af at kunne repræsentere skolen. Det var faktisk sørgeligt, at I ikke lagde mere mærke til børnene eller snakkede med dem.

Jeg håber, at vi snart i fællesskab kan tale om fornuftige alternativer, og at skolelukninger kommer af bordet. Alt andet er efter min mening den forkerte vej. I fællesskab kan vi finde bedre løsninger.

Bedre og billigere skoler

Læserbrev

onsdag, 14.11. 2018 18:05

Læs mere

Walter Johannsen, Vesterland

Så kan jeg alligevel ikke lade være med at trække en gammel hat frem og opfordre til at se på et forslag, der gik sin runde for en del år siden i forbindelse med en debat om mindretallets små skoler.

Det er svært at trænge igennem med nye tanker, og således var det også dengang, da alle i mindretallet var enige om, at vore små grundskoler med 1. til 6. årgang var en bedre model end den offentlige, hvor man kun har elever fra 1. – 4. årgang i grundskolen.

Det var nærmest helligbrøde at foreslå en gradvis overgang til det, der var og stadigvæk er tysk praksis. Man sætter ikke spørgsmålstegn ved en af vore mange sydslesvigske doktriner uden at blive mistænkeliggjort og komme i miskredit. På Sild, hvor jeg havde mit job i Vesterland som lærer og skoleleder, lykkedes det at ændre strukturen i to skoledistrikter. Vesterland og Kejtum blev enige om at lade den lille stråtækte Kejtum Skole være fælles grundskole med 1. til 4. årgang.

Alle elever fortsatte efter 4. klasse deres skolegang i Vesterland, som er en større skole, og som havde gode lokale- og personalemæssige forudsætninger for at leve op til elevernes og forældrenes forventninger til det faglige og sociale miljø for børn i bl.a. den alder.

List skoledistrikt ville ikke med på vognen. Man ønskede heller ikke at give afkald på 5. og 6. årgang for at bevare et elevfællesskab, hvor de små og de lidt større børn var sammen og kunne få glæde af hinanden – også både fagligt og socialt.

Uden at komme med eksempler på fordele og ulemper er det min erfaring og oplevelse, at vi i dag imødekommer forældrenes forventninger, hvis vi kan sørge for trygge og overskuelige rammer for børnene de første år, men giver dem større faglige og sociale udfordringer, når de har nået tiårsalderen.

En omlægning af vort skolevæsen efter tysk forbillede vil skabe en ny struktur, men den vil, tror jeg, blive accepteret af forældrene og blive taget godt imod af de fleste lærere.

Hvad den kan komme til at betyde økonomisk, kan jeg ikke udtale mig om, men der må uden tvivl være penge at spare.

Døende skal også lindres i eget hjem

Læserbrev

mandag, 12.11. 2018 17:44

Læs mere

Kirsten Bachmann (SP), medlem af Sundhedsudvalget i Sønderborg

Det nære sundhedssystem i vores kommune skal være endnu bedre til at yde palliation – lindring – hos borgere i eget hjem med en livstruende sygdom.

Vi kan efter min mening både få mere værdighed og bedre samfundsøkonomi ud af at styrke kommunens hjemmeomsorg og lindring af døende borgere, der ikke er berettiget til en hospiceplads.

Flere studier viser, at tre ud af fire foretrækker at dø i eget hjem hvis muligt. Reelt sker det kun for langt færre. De dør i stedet på sygehuset. Selv om sygehuspersonalet er dygtige og empatiske, er et terminalt patientforløb på et sygehus i sagens natur mindre trygt og hjemligt end at dø hjemme. Men det er også dyrere.

Med udgangspunkt i min egen faglighed som sygeplejerske i et palliativt team er jeg overbevist om, at vi kan mindske antallet af indlæggelser og terminale patientforløb på sygehusene, hvis vi i hjemmeplejen og det nære sundhedsvæsen får flere kompetencer og fokus på at yde basal palliation i borgerens hjem.

Jeg ved, at Sønderborg Kommune i forvejen gør meget på området. Men vi bliver nødt til at arbejde endnu tættere sammen på tværs af forvaltningsområder og kommunale og regionale snitflader, hvis vi vil indfri potentialet i palliation.

Jeg ved, at palliation kræver løbende kompetenceudvikling. Derfor vil jeg nu starte med at spørge forvaltningen, hvordan palliation indgår i kompetenceudviklingen af sundhedspersonalet. Og hvordan vi kan indhente mere viden om, hvad borgerne i Sønderborg Kommune egentlig ønsker.

For alle uhelbredeligt syge borgere har ret til en afslutning på livet, der er så tryg og værdig som muligt. Også alle dem der ikke er berettiget til en hospiceplads.

Lukning af Kobbermølle Danske Skole og Harreslevmark Børnehave

Læserbrev

mandag, 12.11. 2018 17:44

Læs mere

Bjørn Ulleseit, Harreslev, på vegne af SSW Harreslev

Den 11. oktober blev også vi overrasket, da vi slog vores avis op og måtte sande, at en af vore danske skoler her i Harreslev, nemlig Kobbermølle Danske Skole, øjensynligt stod for at blive lukket, og at mindretallets ældste bestående dagtilbudsinstitution Harreslevmark Børnehave skal sammenlægges.

Kobbermølle Danske Skole blev oprettet i 1926 i en ejendom købt af Grænseforeningen, få hundrede meter fra Kruså og grænseovergangen ved Skomagerhus. Denne skole - som bl.a. også kan tilbyde noget så exceptionelt som vandsport på Flensborg Fjord, naturvejledning med få meter til Gendarmstien. Denne danske mindretalsskole - mindretallets ældste (!) skal nu lukkes pga. besparelser, og fordi dens pædagogiske læring efter sigende ikke længere svarer til nutidens krav.

Lige nu bliver Kobbermølle Danske Skole netop også brugt af pædagogiske grunde til børn med særlige behov, som har brug for mindre rammer. Børnene bliver endda kørt til denne lille skole fra andre kommuner. Skolen har i de seneste år optaget børn fra Harreslev, som ellers havde udløst en yderligere klasse på Harreslev Danske Skole, og har dermed ført til besparelser.

Skoleforeningen har som nonprofit-organisation ikke til opgave at opnå højst mulig økonomisk gevinst, men skal i stedet »producere« mindretal. Med det som udgangspunkt kan man nok kalde Kobbermølle Danske Skole som Skoleforeningens bedste filial. Næsten alle børn i Kobbermølle og Wassersleben går i dansk børnehave og skole.

Lige her, hvor mindretallet er stærkest, skal der nu lukkes ned. Forældrene til eleverne vil få mulighedenfor at sende deres børn enten til Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg eller til Harreslev Danske Skole.

Harreslevmark Børnehave i Thomasgade skal på sigt sammenlægges med børnehaven ved Harreslev Danske Skole i Søndergade. Harreslevmarks bygning - som alene ud fra sin beliggenhed er en øjesten, især med det fine have- og legeareal bag ved huset. Vi i SSW ser børnehaven som en velfungerende institution og betragter overvejelserne som et fremtidsperspektiv, som ikke står på lige med det samme.

SSW Harreslev er glad for, at Skoleforeningen betragter Harreslev som mindretallets højborg og lige netop vil styrke Institutionerne. Vi kan sagtens følge styrelsens hensigt, at der skal være kontrol med økonomien. SSW i Harreslev ville have ønsket, at Skoleforeningen rettidigt havde indkaldt til et lokalt møde med forældre, institutionsledere og gerne også med SSWs lokalpolitikere.

At lukke landsbyskolerne her i Sydslesvig, for derved at spare penge som man har gjort i Danmark siden 90erne, kan ikke sammenlignes. Det skal nok komme til at gavne Skoleforeningens økonomi her og nu. For Sydslesvig vil det dog komme til at betyde, at Danmark successive vil blive mindre for hver gang, en institution vil blive lukket ude i mindretallets distrikter. De næste navne er jo allerede kendt.

SSW i Harreslev glæder sig over at Skoleforeningen har taget imod SSWs landsstyrelses invitationen til at drøfte strukturændringsprocessen på SSWs hovedudvalgsmødet den 20.11.2018 og se på mulighederne for at imødegå de truende lukningscenarier.

Tak for ordet!

Læserbrev

Jørgen Møllekær

mandag, 12.11. 2018 17:44

Læs mere

Peter Hansen, Bredsted

En varm tak til Flensborg Avis og ikke mindst lederskribenten den 12. november for at bidrage til at højne læsernes danskniveau.

Jeg bildte mig ellers ind at have et ret pænt ordforråd, men autopoiesisk var mig ind til i dag ej bekendt.

Og ak! Hverken denstoredanske.dk eller sproget.dk, som ellers kan næsten alt, kunne hjælpe. De ville begge helt enkelt ikke kendes ved begrebet. Tænk, at vi ligefrem nu er på vej mod et højere niveau end selv så anerkendte opslagswebværker.

Efter forgæves at have søgt der nærstuderede jeg så et kort over det sydlige Stillehav, thi det kunne jo være, der et eller andet sted dernede lå et lille, glemt ø-rige ved navn Autopoiesien.

Det gør der ikke.

Men ordet findes faktisk. På sociologiskforum.dk forklares det som at: »molekylære bestanddele af en organisk celle er inkorporeret i et netværk af integrerede komponenter på en sådan måde, at de hele tiden ved hjælp af deres organisering frembringer (poiesis) og opretholder det netværk, gennem hvilket de netop selv (auto) bliver frembragt.«

Og det kan jo ingen huske, så en dybfølt tak til avisen for at have lært os en mere enkel måde at sige det på.

Svar

Kære Peter Hansen,

selv tak. Vi bidrager gerne til at udvide læsernes horisonter. Men når nærværende lederskribent så bruger et nyt og udfordrende ord, som vedkommende heller aldrig selv havde hørt om indtil for nylig, kunne lederskribenten passende have introduceret det korrekt. Tillægsordet til navneordet autopoiese staves nemlig ikke, som vi kom til at skrive, autopoiesisk, men autopoietisk. Den fejl beklager vi.

Dernæst kan man på denstoredanske.dk læse, at begrebet helt rigtigt stammer fra biologien, men i dag også anvendes inden for det, man kalder systemteoretisk sociologi. Og så holder vi med fremmedordene for denne gang. Vh.

Åbent brev til Skoleforeningen

Læserbrev

fredag, 09.11. 2018 17:41

Læs mere

Bodo Neumann, amtssekretær i SSW på vegne af SSWs amtsstyrelse i Slesvig-Flensborg.

Angående Skoleforeningens udspil med hensyn til lukning af Kobbermølle Danske Skole, Harreslevmark Danske Børnehave og Bøl-Strukstrup Danske Skole:

SSWs amtsstyrelse i Slesvig-Flensborg amt ser med stor bekymring på lukningerne af mindretallets danske skoler og børnehaver i hhv. Kobbermølle, Harreslev og Strukstrup. Efter 100 procent-miseren tilbage i 2010-2012 sidder vi i fællesskab på ny med håret i postkassen – nu dog selvforskyldt. Måske også fordi Skoleforeningen manglede viljen at gå i dialog med deres fæller her i mindretallet, mens tid var.

SSWs amtsstyrelse ville have ønsket, at Skoleforeningen rettidigt havde orienteret SSWs lokalpolitikere og institutionsledere for at drøfte situationen. Via gensidig dialog - måske endda sammen med kommunerne - havde man muligvis fundet frem til et fundament, som ville havet givet bonus.

Ude i de berørte kommuner er ikke kun vore egne lokalpolitikere, men også forvaltningerne nemlig en anelse forundrede, fordi de heller ikke blev bekendtgjort med planerne, før de læste eller hørte nyheden herom via medierne.

Udover at vi må sande, at vores ovennævnte institutioner her i Slesvig-Flensborg amt står foran en lukning, så står vi helt og holdent lige så uforstående over for de begærede lukninger af Risby Danske Skole og Vestermølle Danske Skole. Vi har ikke råd til at miste flere af vore landsbyskoler, hverken i syd eller i nord og ej heller i øst eller vest her i Sydslesvig. Det er et dårligt signal, vi viser overfor omverdenen. Især fordi vi jo alle ved, hvad der sker med mindretallet, når der lukkes ned for vore vigtige mindretalshuse rundt omkring i de små lokale samfund: mindretallet bløder ud og dør.

En ensidig skelen til landsbyskolerne og lukning af disse kan ikke være acceptabelt. Når der vitterligt skal spares, så bør det ske på solidarisk vis – og efter at mindretallets implicerede parter i fællesskab har været med på råd.

Amtsstyrelsen mangler i Skoleforeningens fremlagte oplæg omkring strukturændringerne desværre flere konkrete forslag, som kan imødegå de truede lukningscenarier.

Fejring af studentereksamen

Læserbrev

fredag, 09.11. 2018 17:41

Læs mere

Ebbe B. Rasmussen, rektor på Duborg-Skolen

Svar på læserbrev fra 6.11.18 fra Britta Petersen.

Lad mig indledningsvis slå fast, at ledelsen på Duborg-Skolen naturligvis tager det alvorligt, når forældre eller elever påpeger, at der er udgifter forbundet med skolegangen, som man finder urimelige, eller som man af private årsager ikke har mulighed for at indfri. Og det gælder naturligvis også i tilfældet, som Britta Petersen beskriver i sit læserbrev den 6. november.

Omvendt må det også siges, at det er normal praksis, at forældre eller elever i sådanne tilfælde henvender sig direkte til skolens studievejledere eller ledelse med problemet, så vi i fællesskab kan finde en løsning.

Hvad angår temaet udgifter ved studenternes festligholdelse af deres studentereksamen, vil jeg gerne slå følgende fast, når skolens holdning efterlyses: Duborg-Skolen finder de traditioner, der er forbundet med studenternes festligholdelse, som en vigtig del af Duborg-Skolens sjæl. På den anden side kan vi godt følge det synspunkt, at al halløjet omkring studentereksamen på visse områder har taget overhånd og er blevet urimelig dyrt for de unge og deres forældre. Men vi skal huske på, at der er tale om voksne, unge mennesker på normalt 19-20 år, hvor vi som skole ikke bare kan diktere, hvordan det skal være. De arrangerer og beslutter selv, hvad de vil. Efter sidste eksamen er de ej heller elever på skolen længere. De er gæster på skolen, både ved huepåsættelse og dimission.

Hvad angår udgangspunktet for læserbrevet, den anførte, voldsomme udgift til studenterhue og tøj, er vi lutter spørgsmålstegn. Skolen har intet at gøre med udvælgelse af firma, bestilling af huer og tøj, eller fastlæggelse af udgiftsniveau.

Men fra studenter, der har påtaget sig opgaven med at organisere indkøbet af huer og tøj til hele årgangen, har jeg fået oplyst, at firmaet Seifert har sammensat en pakke til favørpris for huen. Prisen er 650 kr. (ca. 87,50 €).

Det er denne pakke, de fleste studenter plejer at vælge. Tilkøb af T-shirt og trøje med påskrift udgør ca. 50€. I alt for den samlede pakke, som de fleste normalt vælger, er altså ca. 137,50 €.

Det er selvfølgelig også penge, men det anførte beløb på 268€ kan hverken vi eller eleverne genkende som normalt.

Det er ganske vist muligt at tilkøbe forskellige dyrere produkter, men det er der kun få, der gør, f.eks. koster den dyreste hue ca. 167,50 €. Man kan også købe dyrere tøj mv. Så det kan sikkert godt lade sig gøre at bruge 268 €, hvis man systematisk vælger de dyreste produkter. Omvendt må det så siges, at den billigste hue koster 200 kr. (26,80.€) (og Seifert er villig til at donere 2-3 huer til studenter, der slet ingen penge har).

Det er således muligt som student at beklæde sig rimelig billigt, hvis man ønsker det. Og det er der faktisk nogen, der gør. Der er også enkelte, der selv bestiller huer hos et andet firma end det traditionsrige Seifert. Eller slet ikke.

Selv om nogen måske ville synes, det var helt fint, hvis skolen sagde »hertil og ikke længere«, så kan man levende forstille sig, hvad de fleste unge (og deres forældre) ville sige, hvis skolen ville blande sig i, hvad hver enkelt, personligt myndige student måtte have lov til at ofre på at fejre den erhvervede studentereksamen. Det er og bliver en privatsag.

Holdningsmæssigt? Ja, her prøver vi ved passende lejligheder at minde eleverne om, at de af hensyn til hinanden skal passe på med udgiftsniveauet. F.eks. i forbindelse med det traditionsrige Abibal, som kan være en meget dyr fornøjelse for de deltagende familier (gallakjoler, billetter mv.). Men diktere noget – det kan vi ikke. Abiballet er fuldstændig privat og løsrevet fra skolen.