- MIDAS -
- I et symfoniorkester sidder man ofte og venter 60 takter, før man får lov til at slå på trianglen. Ved musicaler for eksempel er man på hele tiden. Der springer man konstant mellem 35 instrumenter og får varmen, siger Charlotte Katharina Andersen.

- I et symfoniorkester sidder man ofte og venter 60 takter, før man får lov til at slå på trianglen. Ved musicaler for eksempel er man på hele tiden. Der springer man konstant mellem 35 instrumenter og får varmen, siger Charlotte Katharina Andersen. (Foto: Povl Klavsen)

- Annonce / Anzeige -

 - Annonce / Anzeige -

De ringer - jeg spiller

Slagfærdig

Charlotte Katharina Andersen er en ung dansk slagtøjsspiller bosat i Flensborg. Andre stræber efter faste stillinger. Det gør hun ikke. Som 34-årig har hun nået mere, end hun turde drømme om.

Hans Chr. Davidsen (hcd@fla.de)

lørdag, 02. jan 2010

FLENSBORG. Charlotte Katharina Andersen har ikke lagt en euro eller en krone til side til pensionen.

Men i en alder af 34 år tør hun allerede sige, at hun har nået mere, end hun havde turdet drømme om. Hun har spillet i Royal Albert Hall i London, Concertgebouw i Amsterdam, Tjajkovskij-hallen i Moskva og Dvorak-salen i Prag. Hun har studeret ved Berliner Filharmonikerne, som hun selv betragter som verdens bedste orkester, og ved Scala-operaen i Milano. Hun har turneret med EU-orkestret, som man kun bliver specielt udtaget til. Spillet med sort kjole i symfoniorkestre og på mere ydmyge spillesteder foran Assens Harmoniorkester.

- For mig er der ingen forskel på underholdningskultur og finkultur. Begge ting betyder meget for mig, og jeg ville ikke undvære nogen af delene, siger Charlotte Katharina Andersen.

Hun er født og opvokset i Sønderborg og har i snart en halv snes år boet i Flensborg, hvor hun lever som freelance-musiker. Og der er bud efter hende. Mens andre efter konservatoriet gik målrettet efter en fast stilling i et orkester eller som underviser - med pension - har Charlotte Katharina Andersen søgt det, der ville bringe hende vidt omkring - musikalsk som geografisk.

- Jeg er meget privilegeret. Jeg har fået lov til at lave alt det, jeg kan lide, og jeg synes, det er spændende det hele. Nogle stræber efter en fast stilling, når de er færdiguddannet. Jeg vil ikke sætte mig på en stol, til jeg er 65 år og skal pensioneres. En årskontrakt i et symfoniorkester er passende til mig. Så når man ikke at blive træt af tingene, siger Charlotte Katharina Andersen.

Hun havnede i Flensborg ved et tilfælde. Mens hun studerede pauke ved solopaukisten Rainer Seegers i Berlin, ringede Slesvig-Holstens Symfoniorkester i 2000 til hende fra for at få hende til at tage et årsvikariat i slagtøjsgruppen. I forvejen havde de ringet efter Charlotte Katharina Andersen fra Berlin, hvor hun fik tilbudt studiet efter at have turneret med EU-orkestret.

I 2005 fik hun atter et årsvikariat i Slesvig-Holstens Symfoniorkester, og sidste år medvirkende hun ved opførelsen af balletten Medea på Landestheater til musik af Richard Wester.

De ringer, og hun spiller.

Charlotte Katharina Andersen er uddannet på musikkonservatoriet i Århus og spiller marimba eller vibrafon som solist, og slagtøj, når hun er med i orkestre.

Når hun giver koncerter som solist, spænder repertoiret fra klassisk musik over jazzballader til kendte film- eller musicalnumre.

- Når man kommer ud fra konservatoriet, er det den almindelige holdning, at man skal præsentere moderne klassisk musik - det man kalder contemporary - på marimba. Det mener jeg dog ikke, man kan bygge en hel koncert op om. Det bliver lidt for ensformigt for publikum, siger Charlotte Katharina Andersen.

Hun optræder også i lidt mere showprægede sammenhæng sammen med violinisten Kim Sjøgren, der også har gjort det til sit særkende at præsentere et klassisk musikprogram på en populær facon.

Dario Campeotto, Tonny Landy, Tove Hyldgaard og Swing Sisters har Charlotte Katharina Andersen også spillet sammen med. Hun har fået sved på panden i musicalen »Tanz der Vampire« i Neue Flora i Hamborg, medvirket i Richard Westers koncerter i komponistens gamle drivhuse øst for Flensborg og i musicaludgaven af »Aida« i Holstebro Musikteater.

- Det er noget helt andet end at spille i et symfoniorkester. Der sidder man ofte og venter 60 takter, før man får lov til at slå på trianglen. Ved musicaler for eksempel er man på hele tiden. Der springer man konstant mellem 35 instrumenter og får varmen, siger Charlotte Katharina Andersen.

- Det er virkelig spændende. Jeg nyder det meget, siger hun.

Som solist kan livet dog godt være noget ensomt. ƒt er at slæbe en tung vibrafon ud af varevognen fra kirkekoncert til kirkekoncert. Noget andet er at side alene på et lille hotelværelse med en pizza, hun har bestilt.

- Op til en solokoncert er der også rigtig meget øvning, og der står man jo bare med sig selv hjemme i lejligheden. Der er også ensomhed forbundet med at give koncerter som solist, siger hun.

- Jeg kunne da godt tænke mig at turnere med en kvintet. Men så bliver det jo også dyrere for koncertarrangørerne, og det ved jeg jo heller ikke, om de er så vilde med, smiler hun.

For nogle år siden var Charlotte Katharina Andersen på vej til at udgive en cd, men planerne blev ødelagt, da en spøgelsesbilist tørnede ned i hende. Koncerterne forsatte hun dog med.

- Jeg spillede med en brækket hånd, for jeg vidste ikke engang, at den var brækket. Senere var jeg nødt til at aflyse en række koncerter. Men jeg spillede nu alligevel lidt, selv om min læge havde sagt, at jeg ikke skulle. Jeg havde svært ved at lade være, smiler hun.

Planer om cd i 2010

Cd-planerne agter hun dog at gøre noget ved i 2010 - når hun alligevel kommer til at tænke på noget af det, hun ikke har nået i en alder af 34 år.

- Den skal være med musik, der ikke før er hørt på marimba. Hverken med særlig vægt på højklassisk eller nyere musik, som marimba-cd"er ofte er fyldt med, siger hun.

Dirigenthvervet er en biting, der er vokset til at være mere end en biting. Charlotte Katharina Andersen står i spidsen for to harmoniorkestre, der nok er amatører, men amatører på et højt niveau.

På Fyn er det Assens Harmoniorkester og i Holstebro Vestjysk Concert Band, det tidligere B & O Harmoniorkester.

- De hyrer mig og spørger, om jeg kender nogle solister som for eksempel Dario Campeotto, som jeg så kommer med. At optræde med harmoniorkestre er en dejlig livsbekræftende ting. Med dem har jeg haft mange hyggelige aftener, og det er en del af mit musikliv, som jeg helst heller ikke vil være foruden, siger hun.

Det er lidt andet end at spille superklassisk med symfoniorkestre i Staatsoper i Hamborg eller i Det

tyske Hus i Flensborg, hvor man skal møde op i det fineste skrud.

- Jeg har aldrig rigtig gjort noget for at få kontakter eller job. De er bare kommet. Hvad det angår, har jeg nok været heldig. Et af de første steder, hvor jeg gav koncert, var Christianskirken i Sønderborg, hvor jeg er konfirmeret, siger hun.

Som ung musikstuderende blev hun i 1997 som eneste dansker optaget i EU-orkestret sammen med unge musiktalenter fra andre europæiske lande. Efter at have aflagt prøve for en jury i København kom hun med orkestret på turné til de store koncerthaller i Europa, Milano, Berlin, Edinburgh, Sardinien og mange andre steder.