af

Jørgen Møllekær

Leder: Så slog hun til igen

Langt vigtigere er, at vi hver især bliver bevidste om, hvor ens personlige grænse går.
Jørgen Møllekær

EUs danske konkurrence-kommissær Margrethe Vestager har gjort det igen:

Givet en af verdens store mastodonter et gevaldigt rap over fingrene.

Facebook har vildledt offentligheden, da man i 2014 købte chat-tjenesten Whatsapp for 19 mia. dollars og højt og helligt lovede, at man ikke ville misbruge de hundredvis af millioner af mobilnumre fra Whatsapp på Facebook.
Bekymringen bestod i, at Facebook ved at samkøre data fra to så store tjenester ville kunne målrette sine annoncer på Facebook endnu bedre til Facebook-brugerne. Med andre ord ville man kunne maksimere sin i forvejen guldrandede fortjeneste på annoncer på Facebook.

Den går ikke, sagde Vestager torsdag og idømte Facebook en bøde på 110 mio. euro svarende til ca. 820 mio. kroner.


Det skete på den baggrund, at Whatsapp august 2016 pludselig ændrede sine forretningsbetingelser, der nu gjorde det muligt at udveksle brugernes telefonnumre samt oplysning om, hvor hyppigt og hvornår brugerne brugte Whatsapp med Facebook.
Dog ikke i Tyskland. For i Hamborg sidder Johannes Casper, der er by-delstatens databeskyttelses-opmand. Han udstedte et forbud mod, at Facebook kunne gennemføre sit lille julenummer på tysk grund. Facebook gik i retten og har netop i en foreløbig dom tabt sagen her i april. Caspar er selvsagt godt tilfreds med Vestagers kæmpebøde.
Overfor Süddeutsche gav Caspar torsdag udtryk for, at »luften bliver stadig tyndere for de virksomheder, der ikke vil leve op til de gældende databeskyttelses-regler, vi har i EU«. Enig.


På tysk har man udtrykket »der gläserne Mensch« – det gennemsigtige menneske. Hvis du kære læser, har en smartphone, så prøv at tjekke, hvor meget amerikansk ejede servere har registreret om dig. Mange bruger Google Maps, bare for at nævne en af mange populære – og dybt nyttige – smartphone-apps. 


Under indstillinger kan enhver selv undersøge, hvad Google ved om, hvornår man var hvor. Personligt kunne nærværende lederskribent notere sig, at jeg har opholdt mig i et helt konkret supermarked i fredags fra 17.45-17.57. Er det farligt? Kan man ikke bare være ligeglad? Det er smag og behag. For på den anden side er det ekstremt nyttigt at få anvist den nærmeste pølsebod med gode anmeldelser på sin mobil, hvis det er det, man lige har behov for efter arbejde. Pointen er imidlertid, at vi som forhåbentlig selvstændigt tænkende mennesker selv skal have lov til at tage stilling. Også selvom det er meget tæt på at være en illusion i vores efterhånden meget gennemdigitaliserede verden, så er der en grænse for, hvad man som borger med retten til et privatliv skal kunne udsættes for. Måske rager det ikke nogen andre, hvis man potentielt havde hang til at besøge en bestemt pølsebod efter arbejde. Det er det ene, der er grænseoverskridende problematisk ved de enorme data-samkørsler, vi vidende eller uvidende bliver udsat for og dermed også påvirket af. Det andet er, at virksomheder, og især de globale spillere som Facebook og Google, bare har at spille med åbne kort. 


Det er uærligt at love ét for så efterfølgende at ændre spillereglerne. Det skal koste. Og også denne bøde er vel nærmest billedligt talt et greb i portokassen for en gigant som Facebook. Men langt vigtigere ved disse gigantiske bødesager er, at vi hver især forhåbentlig bliver stadig dygtigere og mere bevidste om, hvor ens personlige grænse går. Vi skal ikke lægge smartphonen væk for altid. Men medmindre man er ligeglad med at blive manipuleret med, bør man grundigt overveje, hvordan man får slået diverse uønskede reklamer fra eller løbende slettet gamle data om, hvor man har opholdt sig på hvilke tidspunkter.

kommentar
deling del

Skriv et svar