af

Hans-Christian Davidsen

Kirkekunst reddet fra undergang

Den billedstorm, der fulgte i kølvandet på reformation, gik uden om Slesvig-Holsten. Ligesom i kongeriget Danmark forløb reformationen i hertugdømmerne gelinde.

Det er den ene grund til, at der i godt hundrede år har ligget enestående kirkekunst gemt i magasinerne på Museumsberg i Flensborg.

Den anden årsag er grundlæggeren af »Det flensborgske Kunsthåndværksmuseum« (som det nuværende Museumsberg engang hed), Heinrich Sauermann, I 1880erne tog han 35 møjsommelige ture til landsbykirker i både Nord- og Sydslesvig. Dengang nåede jernbanerne endnu ikke ud i hver en afkrog, så det var strabadserende rejser med oksekærre ad ofte elendige veje.

Det lykkedes Heinrich Sauermann at få reddet store dele af den kirkekunst, som de lokale menighedsråd ikke havde råd til at lade restaurere – og som derfor var gemt af vejen på kirkelofter. Nu – 137 år efter – vises nogle af kunstskattene på en enestående særudstilling på Museumsberg. »Tro. Steder. Kunst« hedder udstillingen, der viser træskulpturer fra kirker både nord og syd for grænsen.

Udstillingen viser, at hertugdømmet Slesvig i middelalderen og i tiden efter reformationen var en kulturel enhed. Kunsthistorisk er der ingen forskel mellem genstandene fra det nordlige og det sydlige Slesvig. Alle de sogne, der vises kirkekunst fra, hørte dengang under biskoppen i Slesvig.

Detalje fra det restaurerede Hytten-alter, som museet i Flensborg krævede tilbage fra Danmark efter afstemningen i 1920. (Kilde: Museumsberg Flensburg)

Sønderjyske kirker med

Ikke blot Museumsberg er involveret i udstillingen. Det er også 11 kirker nord og syd for grænsen. Fra Sønderjylland er det fra kirkerne i Højer, Nørre Løgum, Agerskov og Aabenraa.

Fra Sydslesvig er det landsbykirkerne i Øster Hever på Ejdersted, Lille Jørl, Ulsnæs og Borne, der har leveret figurer af Kristus og Jomfru Maria sammen med de to store bykirker i Flensborg og Richard-Haizmann-Museum i Nibøl.

Mange af kirkerne har fået tilbageleveret de kunstskatte, som de i sin tid afgav til Museumsberg, og som udstilles i kirkerne sommeren over. Betingelserne fra museumsdirektør Dr. Michael Fuhrs side har dog været, at kirkerne virkelig ville dem, og at det har kunnet forsvares forsikringsmæssigt og konservatorisk. Dr. Michael Fuhr glæder sig dog over, at kunsten nu er kommet væk fra Museumsbergs depoter og ud i kirkerne, hvor de stammer fra.

Et eksempel til efterfølgelse

–  Jeg mener, vi kan tjene som et eksempel for museumsverdenen i resten af Europa. Det er langt at foretrække, at kirkekunsten kan ses ude i kirkerne og ikke blot ligge hengemt i museumsmagasiner, der i forvejen er propfyldte. Museer er jo som et isbjerg. Publikum ser kun en lille del af de kunstgenstande, vi har. Resten er gemt væk i depoter, siger han.

Et eksempel er en figur af Johannes Døberen, der er kommet tilbage til Boren Kirke ved Sønder Brarup og nu er placeret ved døbefonten og indgår i menighedens daglige liv.

To hellige konger udført i egetræ. Figurerne stammer fra Sankt Petrus-Kirken i Højer. Ud over Højer er kirkerne i Nørre Løgum, Agerskov og Aabenraa med i udstillingsprojektet »Tro. Steder. Kunst« på dansk side. (Kilde: Museumsberg Flensburg)

Beskadiget

De fleste af de skulpturer, der udstilles på Museumsberg, er beskadigede. Ikke på grund af vold eller hærværk, men primært på grund af træsvampe og borebillernes larver. De har dog alle været igennem en restaurering. At ikke alle restaureringer har været lige vellykkede er det såkaldte Hytten-alter et afskrækkende eksempel på.

Ifølge Versaillestraktaten skulle Flensborg Museum efter 1920 afgive alle de kunstværker, som sognene nord for den engang nyetablerede dansk-tyske grænse gjorde krav på. Som modtræk gjorde museet i Flensborg krav på Hytten-alteret, som i 1864 var blevet taget med til København på de danske troppers tilbagetog fra det sydlige Slesvig.

Helt i overensstemmelse med datidens restaurering blev alteret på Nationalmuseet i København restaureret tilbage »til et nyt« – med et kraftigt farvelag og forgyldninger.

– Det skete i den bedste mening, men i dag ville man slet ikke gøre sådan noget. I dag ville man konservere i stedet for at restaurere for at beholde den originale substans og overflade så autentisk som muligt, siger Dr. Michael Fuhr.

Træet var ikke synligt

Middelalderlige træskulpturer var i reglen ikke i synligt træ, men bemalet så livagtigt som uligt. Under farveoverfalden var der som regel et lag af gips, kridt, lim eller lærred for at dække over træets strukturer. Kunsthåndværkerne lagde ikke blot farve på af æstetiske grunde, men også for at holde skadedyr væk.

En gruppe studerende fra kunsthåndværkerskolen i Flensborg giver på udstillingen deres bud på, hvordan nogle af skulpturerne kan have set ud. De udstiller nye, komplette figurer eller kopier.

Udstillingens sidste rum er viet til den pædagogiske afdeling, der også er tilrettelagt for blinde. Elever fra kunstlinjen på 12- årgang på Kurt-Tucholsky-Schule i Flensborg har leveret bidrag til rummet.

Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Museumsberg, Richard-Haizmann-Museum i Nibøl, den tyske Nordkirche, kirkekredsene i Slesvig-Flensborg og Nordfrisland samt den danske folkekirke.

I forbindelse med udstillingen er der sommeren over et omfattende kulturprogram med koncerter, foredrag, poetry slam, udstillinger og skolegudstjenester ude i de enkelte kirker og på Museumsberg. Programmet findes på www.glaube-orte-kunst.net, og her kan man også hente en lille guide til de enkelte stationer i Nord- og Sydslesvig.

Museumsdirektør Michael Fuhr
(Foto: Martina Metzger)

kommentar
deling del

Skriv et svar