Flygtninge i Danmark må ventei over et år på deres familie

Læserbrev

/ritzau/

søndag, 26.03. 2017 16:32

Læs mere

København. Flygtninge i Danmark må vente i over et år på at få at vide, om de kan blive forenet med resten af familien.

Det skriver Berlingske fredag.

Sagsbehandlingstiderne på ansøgninger om familiesammenføring er de seneste år steget så markant, at den gennemsnitlige sagsbehandling i dag strækker sig over 14 måneder.

Det viser opgørelser fra udlændingemyndighederne ifølge avisen.

I 2014 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for flygtninges familiesammenføringssager 147 dage, mens den i 2016 var steget til 342 dage. De foreløbige tal fra 2017 viser gennemsnitlige sagsbehandlingstider på 437 dage.

Stigningen burde være bremset for længst, mener Carsten Henrichsen, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

- Det en ganske voldsom stigning i sagsbehandlingstiderne, som kalder på et initiativ fra politisk side, altså fra ministeren, siger han til Berlingske med henvisning til den ansvarlige minister på området, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

- Man kan ikke leve med så lange sagsbehandlingstider - det er jo gennemsnitstider. Der er tale om meget, meget lange sagsbehandlingstider, tilføjer han.

Udlændingestyrelsen oplyser til Berlingske, at den øgede sagsbehandlingstid skyldes, at der fra 2014 og frem har været en markant stigning i antallet af ansøgninger om familiesammenføring.

I begyndelsen af 2016 verserede cirka 12.000 ansøgninger. Dette antal er nu nedbragt til cirka 8200 og falder måned for måned, lyder det.

- Vi afgør flere sager, end vi får ind, skriver Lone Zeuner, kontorchef i Udlændingestyrelsen, til avisen.

Udlændingestyrelsen oplyser til Berlingske, at stigningen i sagsbehandlingstiden skyldes den øgede asyltilstrømning siden 2014, og at man forventer, at puklen af sager er på vej ned.

Lars Løkke indkalder til Brexit-møde på Marienborg

Læserbrev

/ritzau/

fredag, 24.03. 2017 17:49

Læs mere

København. Få dage før den britiske premierminister, Theresa May, onsdag aktiverer artikel 50 i Lissabon-traktaten, som officielt indleder Storbritanniens skilsmisseforhandlinger med EU, indkalder Lars Løkke Rasmussen (V) mandag til møde på Marienborg.

Her skal statsministeren mødes med erhvervslivets top, fagbevægelsen og en række nøgleministre for at diskutere brexit, skriver Børsen.

Løkke hæfter sig forud for Storbritanniens udmeldelse ved, at 2400 danske virksomheder eksporterer til Storbritannien, og at 53.000 danske job er knyttet op på den eksport.

- Og det er jo store tal, der siger noget om, hvilken betydning en ordentlig handelsmæssig relation til Storbritannien har, siger statsministeren til avisen.

- Det er også derfor, jeg sådan set er dybt ulykkelig over, at vi står overfor nogle skilsmisseforhandlinger, som vi jo ikke har ønsket os, men som vi er nødt til at respektere, siger han.

For Lars Løkke Rasmussen er det vigtigt, at der bliver lagt en fælles dansk strategi for briternes udmeldelse.

- Vores interesse er at få så gunstig en adgang til det britiske marked som muligt, men selvfølgelig også på nogle vilkår som er balancerede. For at blive i skilsmissebilledet: Man kan jo ikke få børnene hver anden uge, hvis ikke også man yder sin del af børnebidraget, siger han.

- Når jeg har mødet mandag er det nok så meget for at få bygget en alliance og gensidige informationskanal ud til den del af dansk erhvervsliv, som har mest på spil her.

Efter at Theresa May har aktiveret artikel 50 29. marts, holder de 27 lande, der bliver i EU, topmøde en måned senere, lørdag 29. april, for at vedtage retningslinjer for forhandlingerne om den britiske udmeldelse af EU.

Mange i EU ønsker først at forhandle om skilsmissevilkårene og derefter om det fremtidige forhold.

Storbritannien ønsker derimod et forløb, hvor begge dele forhandles samtidig.

Theresa May har på forhånd sagt, at hun ønsker et klart brud med EU.

Det betyder blandt andet, at Storbritannien forlader det indre marked for i stedet at få fuld kontrol med migration fra EU-landene.

Bolden eller manden?

Læserbrev

fredag, 24.03. 2017 17:49

Læs mere

Helge Jörs, Harreslev

Den 20.03.2017 var det Helge Poulsen fra Kolding, der i et læserbrev vist gik efter manden og ikke gik efter bolden, fordi Herman Soldan havde kritiseret holdningen hos Dansk Folkeparti vedrørendeflygtningepolitiken i Danmark.

Den 23.03.2017 er det så Peter Huber fra Brackel, der går efter manden, idet han beskæftiger sig med Herman Soldans fritidsinteresser og samtidig desavouerer Soldans politiske holdninger over for Soldans arbejdsgiver, Dansk Skoleforening. Denne metode kaldes på tysk, -»teile und herrsche« – oder es wird schon etwas hängenbleiben.

Målet er klart! Forældrene, der har deres børn i den skole, Soldan underviser på, skal instrumentaliseres imod Soldan, fordi han åbenlyst har andre politiske holdninger end de to herrer. Der kan vist konstateres, at de to herrer har sovet i timen, da det, der på tysk kaldes »Radikalenerlass«, hvor kommunister blev forfulgt i Tyskland og havde store problemer med at finde beskæftigelse, hører fortiden til.

Mit spørgsmål til Flensborg Avis er: Hvorfor lever Flensborg Avis ikke op til de spilleregler, de selv postulerer på den nederste, højre avisside, der lyder:»Vi ønsker en levende og kontant, men ikke nedgørende debat. Et godt princip er altid at gå efter bolden og ikke manden.«

Grænsen mellem en livlig/udbytterig og nedladende/irrelevant debat er hårfin. Flensborg Avis forsøger hele tiden at ramme det niveau, der sikrer den bedste debatkultur. Vi redigerer passager væk, hvor vi synes, at læserbrevsskribenten har overskredet en grænse - men omvendt mener vi i det aktuelle tilfælde, at det er en almindelig valgkampstone og ikke en personlig nedgørelse.

red

Skotlands parlament drøfter folkeafstemning tirsdag

Læserbrev

torsdag, 23.03. 2017 18:00

Læs mere

Edinburgh. Det skotske parlament skal tirsdag stemme om, hvorvidt der skal holdes en folkeafstemning om uafhængighed af Storbritannien.

Det blev besluttet torsdag, efter at en debat om emnet blev afbrudt i det skotske parlament onsdag efter angrebet i London.

BBC oplyser, at debatten om at give den skotske regering bemyndigelse til at udskrive en ny folkeafstemning vil blive genoptaget tirsdag.

En talskvinde for det skotske parlament afviser officielt at kommentere rapporten fra BBC.

Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, siger, at Skotlands beslutning om at bevare dets EU-medlemskab ved en folkeafstemning i juni sidste år indtil videre er blevet ignoreret af den britiske premierminister, Theresa May.

Hun forsøger derfor at få bemyndigelse til at udskrive en anden folkeafstemning om skotsk uafhængighed. Folkeafstemningen skal ifølge planen finde sted sidst i 2018 eller i begyndelse af 2019.

Det er udsigterne for Skotlands økonomi, som har altafgørende betydning i opgøret mellem tilhængere og modstandere af skotsk uafhængighed.

Skotland kæmper med et budget-underskud, som er værre end det kriseramte Grækenlands. Og der er frem for alt bekymring for Nordsøolie-sektoren, som har centrum i Aberdeen.

Den tidligere konservative premierminister John Major beskylder »ultra-brexister« i det konservative parti for at ville bryde fuldstændigt med EU og ignorere grupper, som har et mere nuanceret syn på EU.

Kritikken menes navnligt at være rettet mod fremtrædende EU-modstandere i regeringen som udenrigsminister Boris Johnson, tidligere justitsminister Michael Gove og en anden tidligere partileder, Iain Duncan Smith.

En måling foretaget af instituttet Opinium for avisen The Observer viser, at 54 procent af alle britiske vælgere mener, at brexit har gjort en opløsning af Storbritannien for mere sandsynlig./ritzau/AFP

Herman Soldans fritidsinteresser

Læserbrev

onsdag, 22.03. 2017 17:54

Læs mere

Peter Huber, Brackel

Kommentar til tidligere læserbreve om mindretalsmedlemmet og den lønnede funktionær Herman U. Soldan, der blandt andet skriver følgende i sin præsentation overfor vælgerne:

Herman U. Soldan: Bewerbung als Direktkandidat im Wahlkreis 1 (Flensburg-Schleswig) für die Bundestagswahl 2017

»Mein Beruf als Lehrer (seit 1994 an Schulen der dänischen Minderheit in Schleswig und Flensburg), den ich gerne und engagiert ausübe, erfordert oft eine schnelle (und begründbare) Analyse sowie die Bereitschaft zu vielfältiger Kommunikation. Diese Eigenschaften sind auch in meiner politischen Tätigkeit ein wichtiger Teil meiner Arbeit geworden.«

Som jeg oversætter til: »Mit job som lærer (siden 1994 ved skoler inden for det danske mindretal i Slesvig og Flensborg), som jeg udøver meget gerne og engageret, kræver ofte en en hurtig (og begrundelseskrævende) analyse som beredskab til mangfoldig kommunikation. Disse egenskaber er også i mit politiske virke blevet en vigtig del af mit arbejde.«

Jeg tror, at Skoleforeningen og Samrådet skylder mindretalsbefolkningen en forklaring på, hvorfor manden, som lønnet dansk mindretalsfunktionær, kan tillade sig at blande ovenanførte information i en ellers uappetitlig egen valgkamps CV-præsentation. Informationen er så yderst uvigtig for en ægte kommunist! Arbejdere, som skal eller har måttet slide og slæbe i det hele livet igennem, kan i dag desværre ikke finde en eneste, ægte, ærlig kollega på kandidatlisterne!

Færre asylansøgere sparer 400 millioner kr.

Læserbrev

onsdag, 22.03. 2017 17:54

Læs mere

Martin Henriksen (DF), udlændingeordfører

Dansk Folkepartis politik virker! I valgkampen lovede DF at arbejde for at stramme udlændingepolitikken, så vi får færre asylansøgere til landet – og dermed kan bruge flere penge på velfærd i stedet. For indvandring og velfærd hænger unægtelig sammen. Jo flere asylansøgere, jo mindre velfærd.

Sidste år kom der langt færre asylansøgere til Danmark end forventet, og dermed er der nu 400 millioner mere i statskassen, som blandt andet kan bruges på velfærd.

Vi fortsætter kampen for at få gennemført flere udlændingestramninger, så vi kan få asyltallet meget længere ned og dermed finde flere penge til velfærd. Præcis, som vi lovede før valget.

Danmark har dog brug for langt flere udlændingestramninger og en styrket og permanent grænsekontrol. Sådan redder vi vores velfærdssamfund, vore værdier og vort fædreland – og når DFs udlændingepolitik sætter kursen, har Danmark faktisk en reel chance for ikke at ende som Sverige.

Man kan nok ikke helt sige det samme, hvis De Radikale havde styrepinden i dansk politik.

Kirkens fællesskab mætter os

Læserbrev

onsdag, 22.03. 2017 17:54

Læs mere

Bespisningen af de 5000 i ørkenen - Johs. 6.1-15

De bedste oplevelser som præst har været de gange, hvor jeg har spist sammen som menigheden. Der har været mange måltider fra Skærtorsdag aften, kirkefrokoster og Kyndelmissepandekager.

Jeg har igennem årene oplevet, at sognets fællesskab styrkes igennem måltidet. Måltidet har siden urtiden været fællesskabsdannede, og det begrædes, når travle familier ikke mødes til fælles måltider. De gamle nordiske landboskikke indeholdt nødning, man ville undgå, at »maden var god, men nødningen var dårlig«. Gæstebudet skulle indeholde rigeligt med mad og masser af byden rundt. Nødning skulle vise, at der var mad nok. Det hændte, at nødningen var for voldsom for en mæt gæst, men hellere overflod af mad end det modsatte.

Bespisningsunderet i ørkenen fortæller, hvorledes fem brød og to fisk kan bespise 5000 mennesker, og der er endda så rigeligt mad til overs. Naturvidenskaben kan komme med forklaringer på, hvorledes man kan servere fem brød og to fisk for 5000 mennesker og stadig have et rigeligt overskud.

Man kan mene, at alle fandt mad frem, og samlet set var der så mange brød og så meget fisk, at der var rigeligt til alle. Evangeliet kunne kaldes verdens største sammenskudsgilde. Her ville nødning måske ikke være nødvendig, fordi man spiste sin egen medbragte mad, og ved så mange andre sammenskudsgilder er der mad nok.

Evangeliet er ikke kun en beretning om et sammenskudsgilde. Det viser, at den kristne kirke findes fællesskabet og det kristne budskab er så stort at vi altid vil kunne mættes åndeligt. Overskuddet dækker mere, end de mest åndeligt sultne kan fortære.

Kirken behøver ikke at nøde, for her er rigeligt, og nødning er ikke nødvendigt. De bedste oplevelser er at være i et fællesskab, og kirkens fællesskab kan mætte os både åndeligt og indimellem kan vi også gå mætte fra borde.

Theresia Treschow-Kühl, Ugle herred

Flensburgs NS-Vergangenheit

Læserbrev

tirsdag, 21.03. 2017 15:15

Læs mere

Stephan H. Peters, Flensburg

Betreff: Gedanken zum Erwerb der »Landshut« der Stadt Flensburg

Liebe Mitmenschen, wir wollen mit diesem Leser/innenbrief auf die aktuelle Diskussion um die Landshut und deren möglichen Erwerb um den einen oder anderen Gedanken erweitern. Dabei möchten wir zunächst einmal darauf hinweisen, dass es uns gar nicht so sehr darum geht, ob diese Maschine nach Flensburg kommt oder nicht. Es geht uns viel mehr darum, darauf aufmerksam zu machen, dass mit Blick auf die Stadt Flensburg ein anderes Themenfeld bis heute vernachlässigt wird. Es handelt sich dabei um die NS-Vergangenheit der Stadt.

Wie sind wir überhaupt darauf gekommen, dieses zu behaupten bzw. wie sind wir auf dieses Themenfeld gestoßen?

Relativ zeitgleich mit der ersten öffentlichen Wahrnehmung des »Flugzeugprojektes« unsererseits besuchte ein Teil von uns die KZ-Gedenkstätte in Ladelund. Wir verglichen das aktuelle Geschehen um die Landshut und den damit einhergehenden Aufwand (Planung, Kosten usw.) mit dem, was es in Flensburg im Zusammenhang mit der NS-Zeit an Gedenkstätten/Museen/Ausstellungen usw. gibt.Dabei ist uns aufgefallen, dass die Stadt dazu bereit wäre, ein begehbares Museum in einem Flugzeug zu unterstützen, bei dem nur ein geringer Bezug zu Flensburg erkennbar ist. Dies stößt bei uns auf großes Unverständnis, fehlt doch bis heute eine Aufarbeitung der NS-Zeit und der Rolle Flensburgs als ehemaliger Reichshauptstadt in einem entsprechenden Museum über die NS-Zeit.

Dabei könnte in diesem Museum einiges mit einem direkten Bezug zur Stadt gezeigt werden. So könnte die Situation Flensburgs während der NS-Zeit aufgezeigt und analysiert werden. Ebenfalls wäre es naheliegend, die Situation der dänischen Minderheit in Flensburg/Umgebung und Dänemarks unter der NS-Besatzung zu beleuchten. Wir denken auch, dass es wichtig wäre, den Umgang mit den verbleibenden Nazis nach der NS-Zeit und deren Relikten im Stadtbild Flensburgs zu erforschen und auszustellen. Als weiterer Bereich wäre die Beleuchtung der aktuellen Lage Flensburgs möglich. Dabei könnten nicht nur Überreste aus der NS-Zeit in der Stadt dokumentiert werden, sondern auch Themen wie Rassismus in Flensburg heute, der Umgang bzw. die Situation von und mit Geflüchteten und vieles mehr.

Was wir mit diesem Leser/innenbrief sagen wollen, ist, dass die Stadt ihren Fokus zunächst einmal auf die eigene NS-Vergangenheit legen und entsprechende Räumlichkeiten schaffen sollte, bevor sie überlegt, ein Flugzeug auszustellen, dessen Geschichte in überregionalen Kontexten zu finden ist.

Sydslesvig-konference

Læserbrev

tirsdag, 21.03. 2017 15:14

Læs mere

Karsten S. Christensen, Flensborg

Så har en forsamling igen drøftet tingenes tilstand, og hvor er det spændende, om der kommer noget ud af anstrengelserne.

Ud fra kommentarerne og referatet i Flensborg Avis tvivler jeg på, at der sker en forandring.

Når Henry Bohm udtaler sig om ansættelsesforhold, men ikke selv ved, at nye lærere ikke har en tjenestemandslignende ansættelse, og når Flemming Meyer sammenligner sin danskfølelse med en forelskelse i en pige og ikke vil sætte ord på det og ej heller stå til regnskab herfor, ja, så kommer man nok ikke videre med at udvikle mindretallet henimod en naturlig sund størrelse uden behov for »kunstigt åndedræt«.

Oplægget fra Anders Bonde er dybt alvorligt og burde føre til, at de ansvarlige for accepten af brugerne af vore institutioner blev mere bevidste om, hvad der er meningen med mindretallet. »Latteren i salen« skal nødvendigvis følges op af gennemgribende ændringer, så der ikke fyldes op i institutionerne, fordi der ikke er plads i de tyske, eller fordi prisen passer. Der må gerne kontrolleres, om forældrene nu også opfylder de betingelser, de er blevet gjort bekendte med ved indmeldelsen i mindretallets institutioner. Og der skal følges op.

Alt for mange børn får for lidt ud af undervisningen, fordi de ikke forstår undervisningssproget godt nok. Mærkværdigvis har kun en enkelt debattør nævnt, at det naturligvis går ud over fagligheden. Jeg kan kun give ham ret.

Alene det bør få beslutningstagerne inden for mindretallet til at vågne op. Det er også betænkeligt, at så få pædagoger og lærere giver deres mening om sprogets tilstand i vore børnehaver og skoler til kende.

For nogen tid siden skrev en person her i avisen, at sproget i mindretalsarbejdet bør være dansk, og at lærerne indbyrdes bør tale dansk. Vedkommende havde oplevet det anderledes.

Og når man så også har kendskab til, at hjemmesproget er tysk hos kollegaer, der i deres arbejde går med »den store mindretalskasket« og skal formidle dansk sprog og kultur, så virker det utroværdigt.

Vi læser jævnligt, at sproget er det altafgørende i forbindelse med tilhørsforholdet. Det er i og igennem sproget, man finder sit jeg og forståelsen af sin historie. Det må også gælde for det danske mindretal i Sydslesvig. Ellers er man ikke et dansk mindretal, men et mindretal i Sydslesvig.

En stærkere grænseregion

Læserbrev

mandag, 20.03. 2017 14:55

Læs mere

Regionsrådsformand Stephanie Lose­ (V), Region Syddanmark, og minister­ for justits, kultur og Europa,Anke Spoorendonk (SSW), Slesvig­­-Holsten.

De underskrifter, der sættes på årsplanen for 2017/18 og partnerskabsaftalen mellem Region Syddanmark og Slesvig-Holsten i Kiel i dag tirsdag den 21. marts, bekræfter det gode samarbejde i grænseregionen.

I år er der oven i købet tale om ti-året for den første partnerskabsaftale mellem Slesvig-Holsten og Region Syddanmark. Det er en mærkestund, som giver anledning til at se fremad og til at glæde sig over de mange gode resultater, der er opnået i samarbejdet mellem de mange aktører i den dansk-tyske grænseregion i det seneste årti.

Der er opnået resultater inden for f.eks. uddannelse, erhverv, mobilitet og kultur. Konkret kan nævnes projektet STaRForCE, som har fokus på uddannelser inden for handel, transport og gastronomi/turisme. I projektet prøver man at finde en måde, hvorpå danske elever på erhvervsskolerne via et praktikophold i en tysk virksomhed kan få et tysk eksamensbevis sammen med det danske. Også i samarbejdet mellem vores videregående uddannelser er der blevet skabt nye dansk-tyske studier indenfor ingeniørfaget, IT og energiområdet, der udstyrer de studerende med en dobbelt eksamen.

Når det gælder mobilitet, gør det dansk-tyske tilbud til grænsependlere »Infocenter Grænse/Grenze« det lettere for danskere og tyskere at arbejde og bo på forskellige sider af grænsen og at skabe et regionalt arbejdsmarked på tværs af grænsen.På erhvervsområdet har vi undersøgt, hvor vi tilsammen har styrkepositioner. Indenfor disse fælles områder har vi styrket samarbejdet. Det gælder fx på energiområdet. Her er vi verdensførende, når vi ser samlet på alle de virksomheder nord og syd for grænsen, der udvikler nye løsninger for at lagre energi og bruge den mest effektivt. Det er ret enestående i Europa, at vi ser alle virksomheder på det område som én klynge og oven i købet har oprettet et fælles kontor, der skal hjælpe med at skabe gode økonomiske rammebetingelser for denne branche.

Det store Dybbøl 2014-projekt, hvis højdepunkt var den officielle markering af 150-året for Slaget ved Dybbøl 18. april, demonstrerede, hvor langt de dansk-tyske relationer er kommet. Det lykkedes at markere året i fællesskab gennem kultur-, erhvervs- og ungdomsarrangementer på begge sider af grænsen. Her fik vi også understreget, at vore mindretal på begge sider af grænsen er udslagsgivende for vores åbne og fredlige sameksistens i grænselandet. De vigtigste resultater af samarbejdet er samlet i et katalog, der er udarbejdet i anledning af ti-året.

Både resultaterne og den fredelige sameksistens er at betragte som en præstation, for krig er også en del af grænseregionens historie. Selv da Region Sønderjylland-Schleswig blev grundlagt for 20 år siden, gav samarbejdet anledning til en del debat i grænseregionen.

Det er vores oplevelse, at grænseregionen har vokset sig stærkere og mere integreret over de sidste 10 år, og samarbejdet hen over grænsen virker oftest som en naturlig del af hverdagen. Det er dog ingen hemmelighed, at vi også har oplevet områder, hvor samarbejdet glider knap så ubesværet.

I starten kunne man måske tale om at høste de lavest hængende frugter, hvor potentialet var let at realisere, og hvor man kunne vise hurtige resultater. I dag er udfordringerne efterhånden mere komplekse, og det kræver en langsigtet indsats at løse dem. En indsats vi fra både delstaten Slesvig-Holsten og fra Region Syddanmark er parate til at bruge kræfter på. For selvom det kræver arbejde og ofte flere forsøg, tror vi på, at det dansk-tyske samarbejde er en vigtig forudsætning for en stærkere grænseregion.

Når underskrifterne sættes på årsplanen og den fornyede partnerskabsaftale, bekræfter Region Syddanmark og delstaten Slesvig-Holsten samarbejdet om en fælles strategi og konkrete projekter inden for erhvervsudvikling, uddannelse, forskning, mobilitet, kultur og mindretal.

Grundlaget for samarbejdet er i dag som for ti år siden en fælles anerkendelse af fælles styrker og interesser, og at der er et stort potentiale i grænseregionen, som løbende kan realiseres.

Støjberg-støj

Læserbrev

søndag, 19.03. 2017 18:05

Læs mere

Jan Køpke Christensen, Nye Borgerliges folketingskandidat i Syd- og Sønderjylland.

Inger Støjbergs billede, hvor kagen med 50 lys, der signalerede såkaldte gennemførte stramninger på udlændingeområdet, har skabt unødig støj.

Ligegyldige lappeløsninger er, hvad det er, og skader mere, end det gavner. Lagkagefotoet er nemlig endnu engang kun symbolpolitik og udelukkende lappeløsninger, der gør udlændingepolitikken til en konkurrence om antallet af stramninger, i stedet for at gribe fat om nældens rod og løse problemerne.

Vi skal prioritere vores hjælp til de rigtige flygtninge der, hvor vi hjælper flest for de penge, vi afsætter. Den nuværende asyl- og udlændingepolitik er inhuman over for virkelige flygtninge og ødelæggende for det danske værdifællesskab - økonomisk og kulturelt. Derfor skal Danmark udtræde af Flygtningekonventionen, stoppe al spontan asyl i Danmark og hjemsende migranter på midlertidigt ophold, når deres opholdstilladelse udløber. Hjælpen skal ydes tættest muligt på det land, man flygter fra.Offentlig forsørgelse skal forbeholdes danske statsborgere. Udlændinge må forsikre sig mod arbejdsløshed. Danskerne skal ikke betale for integration af udlændinge, og udlændinge skal ikke have retskrav på en bolig i Danmark. Flytter man hertil, må man tage et personligt ansvar for at finde sig til rette i vores samfund og tilpasse sig de normer og værdier, som vores samfund bygger på.Kriminelle udlændinge skal udvises – konsekvent og efter første dom.

Og så skal islamiseringen af Danmark stoppes. Vi skal stoppe særbehandlingen af religiøse hensyn. Offentlige skoler, institutioner og arbejdspladser skal ikke bruges til at missionere for islam.

Hermann Soldans fritidsinteresser

Læserbrev

søndag, 19.03. 2017 18:04

Læs mere

Helge Poulsen, Kolding

Man skulle jo mene, at den tyske politiker Hermann Soldan (Die Linke) havde rigeligt at gøre med løsning af problemerne i sit eget land (se indlæg den 27. februar). Jeg tænker bl.a. på de højreorienterede kræfters fremmarch i Tyskland, NPD og AfD samt diverse ekstremister på begge fløje. Hertil kommer de pogrom­agtige angreb på migranter og andre udlændinge, som i visse områder lever et farligt liv. Det er ukendte fænomener i Danmark.

Alligevel har Soldan - optændt af et blindt had - valgt at fokusere på Dansk Folkeparti, altså et udenlandsk parti, som han har viet sit liv til at få udslettet fra jordens overflade. DF er i sammenligning med ovennævnte grupperinger en ren søndagsskole, og man kan aldrig direkte sammenligne partier i forskellige lande.

Soldan følger som ventet mekanisk den uvane, som de tyske politikere har med hensyn til at belære (immer den Oberlehrer spielen!) os danskere og andre nationer om ting og sager, de ikke har forstand på. Naturligvis gentager han også den efterhånden tyndslidte floskel om og forherligelse af Sydslesvig som et multikulturelt mekka til evig inspiration for danskerne, hvilket er det rene vås. Danmark er jo mere multikulturelt end Sydslesvig.

Soldans vejledning til danskerne om at stemme rigtigt og helt rette ind efter de tyske politikeres ønske om, hvordan vi skal gebærde os, er lattervækkende. Men værst af alt er det, at Soldan er lærer ved en dansk skole, men alligevel ikke har styr på det politiske spektrum i Danmark, endsige de enkelte partiers historie og indbyrdes relationer. Soldan underviser vel ikke i historie og samfundsfag? Hjælp! DF og Socialdemokratiet er to alen af samme stykke, og derfor er et samarbejde mellem de to partier kun naturligt, hvilket man tydeligt ser på kommunalt plan.

Soldans arbejdsgiver bør skyndsomst sende ham på et langt efteruddannelseskursus i danske samfundsforhold samt Danmarks nyere historie. Så kunne han nemlig få opdateret sit faglige niveau fremfor på sin noget vulgære facon og »gebetsmühlenartig« at gentage den tyske propaganda rettet mod Danmark. Denne propaganda virker meget neurotisk og siger meget om kritikere af Soldans kaliber. De tror jo i ramme alvor, at de skal sidde syd for grænsen og fjernstyre dansk indenrigspolitik. Måtte den brandirriterende nabo komme frem til ny erkendelse!