Avisens rolle

Flensborg Avis’ rolle er at følge udviklingen i samfundet generelt, herunder specielt grænselandet, men frem for alt det danske mindretal i Sydslesvig. Avisen skal dække de daglige nyheder og samtidig afdække kritiske forhold. Det er således målsætningen, at debatten om mindretallet og dets udvikling skal foregå i Flensborg Avis. Denne opgave er ydermere vigtig, da det danske mindretal er decentralt opbygget, og de enkelte organisationer er selvstændige. Flensborg Avis ser det som sin opgave at være det bindeled, der gør det muligt at få et samlet overblik over Sydslesvig og mindretallets rolle og vilkår i det omkringliggende samfund.

Som mindretalsavis har sprogspørgsmålet gennemgående spillet en central rolle, og den sproglige fordeling i avisen er i dag, at cirka 75 procent af artiklerne er dansksprogede, og ca. 25 procent er tysksprogede. Selv om den overvejende del af avisens læsere er tosprogede, så er der en klar strategi for sprogfordelingen i Flensborg Avis. Overordnet kan det siges, at artikler bliver skrevet på dansk, hvis emnet har med det danske mindretal at gøre. På tilsvarende vis er dele af sportssiderne og artikler om tyske samfundsforhold oftest skrevet på tysk.

Organisation

Flensborg Avis er et tysk aktieselskab med cirka 1.500 aktionærer. Øverste myndighed er Tilsynsrådet (=bestyrelse).

Tilsynsrådet består af 9 medlemmer, hvoraf seks er valgt af avisens aktionærer på avisens generalforsamling, mens 3 er medarbejderrepræsentanter. De generalforsamlingsvalgte medlemmer skal være aktionærer i selskabet. Mindst 3 skal have bopæl i Sydslesvig. Medlemmerne vælges af generalforsamlingen for tre år ad gangen.

Den nuværende formand for Tilsynsrådet er rektor Jørgen Kühl. Den daglige ledelse varetages af direktionen, der består af chefredaktør og administrerende direktør Jørgen Møllekær og økonomidirektør Thorsten Kjärsgaard.

Der er p.t. 28 redaktionelle medarbejdere samt 32 medarbejdere i administration og produktion. Avisen samlede læserskare er 15.000-20.000 læsere samlet i print og via avisens forskellige online produkter. Årsomsætningen er på ca. 6 mio. euro eller 45 mio. kr.

Historien bag

Flensborg Avis blev grundlagt den 1. oktober 1869. Blandt dansksindede kredse i Flensborg var der et ønske om at understrege Flensborgs danske historie og forbindelse til Danmark. Sproget blev anset for at være en afgørende faktor, og grundlæggelsen af Flensborg Avis kan ses i forlængelse heraf. Avisens første år var præget af økonomiske problemer. Dertil kom, at den preussisk/tyske forvaltning ikke var positivt stemt overfor en dansk avis. Således blev der anlagt flere retssager mod avisen, og flere chefredaktører blev idømt fængselsdomme.

Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig og den følgende folkeafstemning i 1920 resulterede i, at Sønderjylland blev dansk. For de dansksindede i Flensborg var resultatet en skuffelse. Flensborg havde stemt tysk, og Flensborg Avis blev adskilt fra sit danske opland, Sønderjylland, hvor en stor del af abonnenterne befandt sig. På trods af overvejelser om at flytte avisen til Danmark og blive en ”normal” dansk avis valgte man at blive i Flensborg. Flensborg Avis var blevet det danske mindretals avis.

Årene, der fulgte, var dog langt fra rolige. Med nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933 forsvandt al ytringsfrihed, og med en hverdag præget af diktatur og senere krig var hverdagen på Flensborg Avis en daglig balancegang. Perioden efter 2. Verdenskrig har været en lang, men kontinuerlig vej mod et godt naboskab, hvilket dog ikke udelukker uoverensstemmelser og uenighed. Både debatten om de ensidige nedskæringer over for de danske skoler i Sydslesvig og debatten om SSW støtte til den planlagte rød-grønne delstatsregering i 2005 viser, at der også i dag er behov for en dansk avis i Sydslesvig.